Politiet har afspærret området omkring Fredericiagade nær Amalienborg i indre København, efter politiet fandt en økse og tre knive udenfor Østre Landsret, erfarer bt.dk.
Ifølge bt.dks reporter på stedet udbrød der tumult mellem de omkring 30 fremmødte, der var mødt op i Landsretten i forbindelse med et retsmøde i dag.
Retsmødet omhandler en banderelateret sag. To fanger i Statsfængslet i Vridsløselille angreb en medindsat og blandt andet stak ham i hovedet med et stemmejern.
De to gerningsmænd er bandemedlemmer fra Mjølnerparken, og offeret var en rival fra gruppen på Blågårds Plads.De to tiltalte fik sidste år fem års fængsel ved retten i Glostrup, men valgte at anke dommen.
Fandt tre knive og en økse
Den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Henrik Olesen, oplyser til bt.dk, at flere af de fremmødte var maskerede.
Politiet fra tre knive på stedet og en økse, som var smidt ind under en bil.
Den seneste uge har været præget af uro i retssale i København. Fredag i sidste uge blev en drabssigtet fange befriet ved Retten på Frederikberg, da en gruppe mænd trængte ind og skabte forvirring. Torsdag gentog scenariet sig, da en en fange blev befriet, da hans venner brød en dør til et retslokale op. Gruppen undslap, selv om fængselsbetjente smadrede både en rude i flugtbilen og fik sprøjtet peberspray ind i bilen.