Betjente brugte tåregas på Christiania

Anholdt slap væk, da politipatrulje blev angrebet med sten og måtte kaste tåregasbombe for at slippe væk.

En politipatrulje kom fredag eftermiddag i klemme, da de ville transportere en mand, der var anholdt for vold mod politiet, væk fra Christiania.

Ved udgangen ved Den grå Hal blev de mødt af mere end 100 mennesker, der blandt andet kastede med sten. Det fik politifolkene til at kaste en gasbombe for at slippe væk med den anholdte. Politiet sendte derefter flere betjente til fristaden for at genoprette roen.

Herefter blev den undslupne på ny anholdt, og yderligere to måtte en tur omkring politistationen på Amager for deres opførsel under tumulten.

Der er nu igen ved at være ro i området, oplyser den centrale vagtleder for ordenspolitiet i København.

/ritzau/