Betjent: Vi blev forhindret i at afsløre Blekingegadebanden

Kriminalassistent Jan Andersen bryder tyve års tavshed og afslører, hvordan han og en kollega blev nægtet adgang til oplysninger, der kunne have sat en stopper for Blekingegadebanden, bare ti måneder før de dræbte den 22-årige politimand Jesper Egtved Hansen under postrøveriet i Købmagergade.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I tyve år har kriminalassistent Jan Andersen båret på en tung hemmelighed. I begyndelsen af 1988 blev han og en kollega fra Københavns Politi under efterforskningen af et stort røveri mod Daells Varehus nægtet adgang til eksisterende politimateriale, der kunne have ført til afsløringen af Blekingegadebanden. Og under et nyt kup mod postkontoret i Købmagergade, bare ti måneder senere, skød og dræbte bandens medlemmer den 22-årige politimand Jesper Egtved Hansen:

»Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i politiet. Hvis min kollega og jeg dengang havde fået adgang til de oplysninger, som vi under et møde bad om hos Lyngby Politi, kunne politiet have indledt en efterforskning mod Blekingegadebanden. Dermed havde banden sandsynligvis ikke gennemført røveriet mod postkontoret i Købmagergade, hvor Jesper Egtved blev skudt. Men Lyngby Politi holdt efter ordre oppefra oplysningerne tilbage for os,« siger Jan Andersen.

»Da sagens rette sammenhæng senere gik op for mig, blev jeg dybt rystet. Det viser sig jo, at nogen i politiet havde navnene på præcis de mennesker, vi ledte efter. Nemlig de rigtige gerningsmænd til røveriet mod Daells Varehus. Men vores kollegaer i Lyngby havde direkte forbud fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, om at fortælle os, hvem de var,« siger Jan Andersen.

Forbuddet fik Lyngby Politi, da det i 1983 efterforskede et røveri mod en pengetransport i kommunen. Dengang rettede PET på eget initiativ henvendelse til Lyngby, men nedlagde ved samme lejlighed forbud mod, at det åbne politi brugte oplysningerne – heriblandt fotos af flere af Blekingegadebandens medlemmer – aktivt i opklaringsarbejdet. Senere forsøgte Lyngby Politi, som beskrevet i journalisten Peter Øvig Knudsens bøger om banden, at forfølge et internationalt spor i sagen, men blev denne gang bremset af Justitsministeriet.

For tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der var efterforskningsleder, da Blekinge- gadebanden endelig blev afsløret i 1989, er Jan Andersens oplysninger helt nye. Han accepterer ikke, at oplysningerne om bandens medlemmer hele to gange blev forholdt det almindelige politi:

»I sagen fra 1983 kan grunden have været, at man ikke ville spolere en international efterforskning. Eller også var man bange for, at sagen kunne bringe terroren tæt på Danmark. Men fem år senere kan jeg ikke se noget reelt i de argumenter. Hvis vi bare havde fået navnene på bandens medlemmer, kunne det have gjort en forskel af uanede dimensioner. Så ville det have ændret den del af danmarkshistorien.«

Lyngby Politis daværende ledelse afviser ethvert kendskab til oplysningerne fra Jan Andersen, men benægter ikke, at mødet i 1988 har fundet sted.

Henning Fode, der var chef for PET fra 1984 til efteråret 1987, mens tjenesten overvågede Blekingegadebanden, har ingen kommentarer:

»Jeg udtaler mig af princip ikke om min tid i PET,« siger Fode, der i dag er kabinetssekretær hos Dronningen.