»Kommunen er så lukket omkring det her. Det er simpelthen skandaløst,« lyder det fra en mandlig borger bagerst salen, hvor Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), torsdag morgen har indkaldt til orienteringsmøde i det tidligere nonnekloster Nordvanggård. Kommunen har nemlig købt klosteret for 21 millioner kroner for at lave det om til flygtningeboliger, og i det lille byområde Bistrup, hvor nonneklosteret ligger, går debatbølgerne højt.

»Jeg synes, der har været et utroligt mangelfuldt informationsniveau fra kommunen. Jeg bor 400 meter herfra, og jeg har intet hørt. Jeg har ingen breve fået, men måtte selv rette henvendelse til kommunen,« rejste en anden mand sig og sagde til klapsalver fra mange af de små 60 fremmødte.

Brevet, han henviser til, udsendte Rudersdal Kommune via e-boks og brev til 200 borgere fredag eftermiddag. De borgere, der var udvalgt til at få brevet, kunne læse, at klosteret fremover skal huse 50 til 60 flygtninge, og at de første værelser er klar til indflytning i juni måned. Men det er en stor beslutning at tage, uden at spørge borgerne, mener flere borgere, der samtidig føler, at beslutningen er taget meget hurtigt.

»De sendte en orientering ud fredag eftermiddag, og indkalder til møde torsdag morgen ugen efter. Det er der altså ikke ret mange, der har mulighed for at deltage i. Man bliver næsten lidt skræmt over, hvad motivet kan være bag så kort en frist,« siger Lotte Wagner, der bor omkring 50 meter fra Nordvanggård med sin kæreste og fire børn, før mødet.

»Jeg må konstatere, at der er forskellige opfattelser. Nogle synes, at der var for kort varsel til mødet. Andre ville gerne have vidst noget om beslutningen noget før,« svarer borgmesteren til orienteringsmødet.

Borgmester: overvældende positive naboer

Allerede fredag eftermiddag, da nyheden kom ud, talte Berlingske med borgmester Jens Ive. Her fortalte han, at han personligt havde ringet rundt til Nordvanggårds nærmeste naboer, der alle var overvældende positive over, at klosteret fremover skal bebos af flygtninge.

Flere borgere, som ikke var blevet informeret af borgmesteren, er imidlertid blevet bekymrede over udtalelsen. Ikke fordi de nødvendigvis er skræmte over at skulle bo ved siden af flygtninge, men fordi de er bekymrede for, hvordan det vil påvirke deres landsbymiljø.

»Hvis flygtningene kom og sagde, at de gerne ville investere i vores lokalmiljø, ville det være fint. Men dem, der kommer her, kommer ikke for at være en del af vores miljø. Og det kan jeg ikke se, er positivt for os,« siger Lotte Wagner.

Ligesom borgmesteren fredag fortalte til Berlingske, er der naboer til orienteringsmødet, som er overvældende positive. Men langt de fleste spørgsmål indeholder bekymringer om, hvordan hverdagen for flygtningene og de lokale skal se ud, og hvordan beslutningen er blevet truffet. En kvinde rejser sig op og siger, at hun gerne ville have købt Nordvanggård for arven fra hendes mand og have omdannet det tidligere nonnekloster til et plejehjem frem for at lade flygtningene bo i det. Men trods de bekymrende spørgsmål, mener Jens Ive stadig, at det er på sin plads at kalde naboerne »overvældende positive«.

»De syv eller otte naboer, jeg talte med fredag, var konstruktivt positive. De var bekymrede for, hvem der kommer, om det betyder noget for huspriserne, og så ville de gerne have besvaret en masse spørgsmål. Og det kalder jeg at være konstruktivt positiv,« siger borgmesteren efter mødet.

Hillerødborgere: Vi har ingen indflydelse

I den lille by Gørløse i Hillerød Kommune udspiller en lignende debat sig i øjeblikket. Her har kommunens politikere diskuteret at omdanne en nedlagt daginstitution på en villavej til flygtningeboliger, men borgerne på vejen føler sig slet ikke inddraget.

»Vi blev orienteret om kommunens planer via forsiden af Hillerød Posten. Det kom fuldstændig bag på os. Vi vil rigtig gerne hjælpe, men ikke på den her måde. Vi føler, det bliver tvunget ned over hovedet på os,« siger Rie Wolff-Gotfredsen, der bor lige over for daginstitutionen med sin mand og sine to små børn.

»Personligt ville jeg aldrig have købt hus her, hvis jeg vidste, hvad der skulle ske nu. Jeg ønsker trygge og sikre rammer for mine børn. Der er ikke fordi, jeg ikke vil hjælpe flygtningene, og de kan være ganske fredelige og søde mennesker, men det kommer bare alt for tæt på vores private sfære,« siger hun.

Ligesom i Rudersdal Kommune er flere borgere også bekymrede for ikke at få indflydelse på beslutnignen. De fremhæver, at de gerne vil hjælpe flygtningene, og at de godt kan forstå, at kommunen er presset, men de er alligevel bekymret for, om det går for stærkt.

»Vi føler ikke, vi har haft mulighed for at forholde os til det. Til at påvirke det eller komme med kommentarer eller blive lyttet til. Der bliver slet ikke informeret om, hvad der skal ske. Vores store anke er, at beslutningen om at lave flygtningeboliger på vores vej er truffet hen over hovedet på os,« siger Nikolaj Foght, der sammen med sin familie også er nabo til daginstitutionen.