Besat af vat

Danske kvinder er blevet ramt af en kollektiv psykose: En ubetvingelig trang til vattæpper i pastelfarver. Jeg er ingen undtagelse. Kvinder tænder på blomstrede vattæpper

Mandag morgen. Klokken er 8:40. Jeg ankommer til den lokale Netto, trækker hætten godt op om ørene og begynder at læse min morgenavis, mens den langsomt opløses af den silende regn. Der er tyve minutter til de åbner, tyve minutters venten her i regnen. Men jeg gør det gerne. Belønningen står så rigeligt mål med besværet...

To yngre og ret tjekkede kvinder kommer til. De har klogeligt medbragt en paraply. »Ved du, hvor de har deres spotvarer i den her butik,« spørger de mig rutineret. Jeg fortæller dem det, vel vidende, at vi om lidt er konkurrenter.

De snakker indbyrderes om en tilsvarende situation, hvor nogle ældre kvinder havde opført sig knap så pænt i køen. »Ja, så er det hårdt at være godt opdraget,« griner den ene. Jeg føler en vis lettelse - dem får jeg ingen problemer med.

Klokken nærmer sig ni, og flere kommer til. Vi står nu otte-ni kvinder og en enkelt mand i køen. Stemningen er høflig-anspændt: Vi ved alle, hvad vi er her for (undtagen manden - han er håndværker og skal nok bare have en cacaomælk). Vi er allerede et lille skridt foran de medsøstre, som ikke har opdaget muligheden for at få en email med næste uges spotvarer i Netto.... Og vi har alle gjort op med os selv, hvor langt vi vil gå for at få nedlagt det eftertragtede bytte: Vattæpperne.

For det er dem, det hele handler om denne morgen: De flotte, pastelfarvede vattæpper med blomster, striber og tern, som formedelst nogle få hundrede kroner kan forvandle ethvert hjem til mormors kolonihavehus - nøjagtig som damebladene foreskriver. Og med vanlig sans for, hvad der rører sig blandt forbrugerne, har Netto igen ladet pallevis af de eftertragtede tæpper fordele i butikkerne ud over det ganske land.

I førerposition

Derfor myldrer vi ind i butikken denne morgen, da dørene endelig glider til side. Jeg er forrest med min indkøbsvogn, bag mig de to rutinerede, dernæst en masse kvinder og håndværkeren. På forbavsende kort tid er butikken nærmest fyldt med mennesker - som om folk har ligget på lur og først er kommet frem i sidste øjeblik.

Jeg får hurtigt øje på nogle vattæpper. Fire styk ligger der - det var godt nok ikke mange. Og kun med blomster på. Øv, jeg ville gerne have haft de stribede...

For en sikkerheds skyld snupper jeg dog lige alle fire, mens jeg prøver at se ud som om, at det er den naturligste ting i verden.

Man skal jo nødig virke alt for ivrig...

Kvinderne bag mig giver sig ikke tid til at ærgre sig, de haster videre mod nogle kasser længere fremme.... HOV! Der ligger de jo - i flere farver. Og med striber. Hurra! Jeg haster - på civilisret vis, forstås - hen mod dem. Ingen panik nu, maner jeg mig selv, jeg er stadig langt fremme i feltet, selv om en del af mit forspring er sat over styr.

Masser af tæpper

Men der er masser af tæpper her - nok til alle, ser det ud til. I hvert fald går der rent faktisk folk rundt, som ser ud, som om de overhovedet ikke er interesseret i vattæpperne. Underligt. Men så er der jo flere til os andre. Glade begynder vi kvinder at tage op af kasserne, vurdere og fordele mellem os. Stemningen er rigtig god nu, vi går så vidt som til at hjælpe hinanden med at finde de rigtige mønstre og farver.

Lidt efter ovre ved de pastelfarvede stolehynder kommer en mand på min egen alder forbi med et par lyserøde tæpper under armen.

Han rækker ned og tager en lyserød hynde, og på vej op igen kigger han et øjeblik skævt på mig.

Han ser lidt fremmedgjort ud i dette menageri - er helt sikkert sendt i byen af lillemor med formaninger om art, antal og farver. Min egen mand ville også have kviet sig, men på den anden side kan han som købmandssøn godt se en god handel, når den er der.

Det samme kan jeg, og mit jyske kræmmerinstinkt løber da også af med mig. Jeg lander på fire tæpper (to lyseblå og to lyserøde, begge med blomster på den ene side og flotte striber på den anden side), to pudebetræk (et lyserødt og et lyseblåt, forstås). Og som prikken over i'et: To fine hvidmalede nostalgiske træhylder til badeværelset...

Det bliver lidt pebret nede ved kassen - priserne er fordoblet siden sidste vattæppe-raid, og mit dankort klynker lidt, men hvad pokker: Skal der være vattæpper, så lad der være vattæpper.

Jeg pakker sammen og forlader butikken. Regnen siler stadig ned, men inde i mit hoved er der sol og sommerhus, hvidvin i glassene og glade børn og vattæpper på græsplænen.

aks@berlingske.dk