Bernstein: Efterløn står for fald

Et folkekrav vil presse politikerne til at afskaffe efterlønnen, lyder det fra nationalbankdirektør. Partier frygter kernevælgere, mener ekspert.

Foto: Scanpix

Det er bare et spørgsmål om tid, før efterlønnen er væk. Politikerne vil nemlig blive mødt af et stadigt stigende folkekrav om at afskaffe den tidligere tilbagetrækning, som over 120.000 danskere i dag gør brug af.

Så markant lyder vurderingen fra nationalbankdirektør Nils Bernstein på dagen, hvor politikerne tørner sammen til åbningsdebat i Folketinget.

»Den dag, hvor vi oplever, at vores ældre ikke kan blive passet anstændigt, at vores børn ikke kan blive passet ordentligt i institutionerne, at der mangler lærere i folkeskolen og personale på sygehusene, så vil der simpelthen rejse sig et krav i befolkningen om, at vi ikke længere skal betale fuldt arbejdsførlige danskere for at gå på pension som 60-årige eller 62-årige,« siger Nils Bernstein.

Både de Radikale og regeringspartiet de Konservative ønsker et opgør med efterlønnen. Og en ny rundspørge, foretaget af Berlingske Research, viser, at Venstres lokalformænd i vid udstrækning mener, at en borgerlig regering skal arbejde på at fjerne efterlønnen efter næste valg - stik mod deres partis officielle linje.

Samfundsforsker og lektor på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, er enig med Bernstein i, at der er en kraftig bevægelse i befolkningen om at afskaffe efterlønnen.

»Men foreløbig frygter de to gamle partier, Venstre og Socialdemokraterne, at skabe uro blandt kernevælgerne - de ældre borgere. Den første, der åbner en flanke, vil lynhurtigt blive udnyttet af modparten,« siger Johannes Andersen.

Selv om de seneste Gallup-målinger viser, at flere og flere danskere tilslutter sig kravet om at fjerne efterlønnen, køber Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ikke Nils Bernsteins argument.

»Der er mange andre håndtag at dreje på i den økonomiske politik,« siger han.