Berlingske køber khat – lovligt

Berlingske gik på jagt i London for at købe khat. Det tog kun få minutter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON. De kalder det »Little Mogadishu«, og efter at været stået af på togstationen Streatham i det sydlige London forstår man hurtigt hvorfor.

Overalt vrimler det med somaliere, og i en gade to minutters gang fra stationen Clenacle Road, er der fyldt med somaliske kaffebarer og restauranter. På »Somali Town Restaurant« er der denne fredag eftermiddag fyldt med somaliere, der – som det sig hør og bør – spiser ris og kød med fingrene.

Men det er ikke mad, jeg er på jagt efter, men derimod khat. De grønne euforiserende topskud som somaliere tygger i stor stil, og som USA og de fleste europæiske lande – herunder Danmark – har forbudt. Men i Storbritannien – og Holland – er khat lovligt at sælge, købe og tygge.

Jeg har hørt, at man i »Little Mogadishu« til hver en tid kan købe khat hos grønthandlere, hvor det uskyldigt ligger side om side med porrer, kartofler og gulerødder.
Først forsøger jeg i en mindre grønsagshandel, men ekspedienten fortæller, han er løbet tør. I stedet foreslår han, at jeg prøver på Nura Café lidt nede ad gaden. Det lille rødmalede lokale, som udgør Nura Café, har dog ikke meget med en traditionel cafe at gøre. For man kan hverken få kaffe eller kage. Nura Cafe er et udsalg af khat, og da jeg træder ind i det nøgne lokale, er en flok somaliere i fuld gang med at tømme pap­kasser for topskud, som er rullet stramt i grønne blade, for at de kan holde sig fugtige. Khat skal tygges inden for fire dage, efter det er skåret.
»Det er helt friske varer,« siger sælgeren begejstret: »De er lige kommet i dag, og vi har netop hentet dem i lufthavnen. Hvor mange bundter skal du have?«
Jeg nøjes med ét bundt.

»Tre pund,« siger han, og jeg betaler, hvad der svarer til 25 kroner, for et bundt stilke med topskud. Jeg har lovet søndagsredaktøren at smage på varerne, så på vej hjem i toget tygger jeg forsigtigt et par skud. De lugter af våde ærter, smager af salt salat og klæber som tør klister i munden. Jeg holder hurtigt inde.

Bundlinjen er, at det tog blot fem minutter at finde et sted at købe khat, og det anslås, at syv ton khat hver uge flyves ind til Hearthrow Lufthavn ved London. Den lovlige import har gjort Storbritannien – sammen med Holland – til et europæisk transitland for smugling af khat til såvel USA som andre lande i Europa. Flere gange og så sent som sidste år har det været drøftet at forbyde khat, men den britiske regering har ikke set det som et større samfundsproblem, da brugerne primært er somaliere. Men indenrigsministeriet har meddelt, at man »overvåger situationen«.