Berlingske i Paris: Frankrig i sorg efter terrorangreb

Frankrig vågnede torsdag op til national sørgedag efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo. Midt i sorgen presser tankerne om, hvordan det vil forandre Frankrig, sig på.

Torsdag var det tid til eftertanke og tårer i Paris efter Charlie Hebdo-drabene. Foto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

Servitricen peger uopfordret på aviserne ved siden af morgenmaden og siger: »Det er meget trist.«

De mange sorte forsider på Frankrigs store aviser slår tonen an fra morgenstunden. Det er dagen derpå. Dagen efter attentatet på satiremagasinet Charlie Hebdo. Det er national sørgedag i hele Frankrig. Mens stemningen onsdag i høj grad var præget af chok, er det ordet trist, som går igen fra morgenstunden torsdag overalt i Paris, når folk skal fortælle, hvordan de har det.

Det er tid til at mindes de dræbte, men også til eftertanke for de mange, der er berørte af terrorangrebet. På slaget 12 bliver der holdt et minuts stilhed over hele Fran­krig for at mindes ofrene. Selv Paris’ enorme transportnet med metro, regionaltog og busser holder stille klokken 12 for at ære ofrene.

Helt stille er der også inde i Paris’ ikoniske Notre Dame-katedral. Præsten kalder terrorangrebet mod Charlie Hebdo for et »hadets angreb« på frihed, demokrati, broderskab, kærlighed og på alle religioner, inden stil­heden sætter ind, og tankerne kan få frit spil.

Se også: Et minuts stilhed i Frankrig: »Det her er vores 11. september«

I højre side af den store Notre Dame-kirke står Marie, som har røde øjne og er tydeligt bevæget. Hun kendte den nu dræbte medejer af Charlie Hebdo, Bernard Maris.

»Jeg kendte Bernard Maris personligt, så jeg er berørt, og derfor er jeg her i dag. Det er en gerning af galskab at dræbe tegnere,« siger hun med sagte stemme. Så kigger hun op og retter en hård kritik af den franske regering med en lidt skarpere stemme.

»Det er regeringens skyld. Det er til grin med så få politibetjente, når alle kendte til truslen mod Charlie Hebdo. Der er helt klart sket fejl i overvågningen.«

Og kritikken stopper ikke her. Ifølge Marie har den franske regering slet ikke forstået omfanget af truslen fra de radikaliserede unge. Der er tale om en »krig«, mener hun.

»Det er en krig, som først lige er begyndt. Vi er nødt til at håndtere ekstremister, der drager i krig i Irak og Syrien, helt anderledes. Det er en krigshandling mod Frankrig, og de begår forræderi. Men regeringen er bange og har ikke mod til at betragte det som en krig,« siger Marie.

Hun lægger sig dermed tæt op ad tors­dagens udgave af den store konservative avis Le Figaro. Mens flere af de store aviser som Libération og Le Parisien torsdag hylder ytringsfriheden og franskmændenes sammenhold med parolerne »Vi er alle sammen Charlie« og »De kan ikke dræbe friheden« trykt med hvid skrift på sort baggrund på forsiden, lagde Le Figaro en anden vinkel med lederen »Krigen« på forsiden.

Le Figaro taler om en krig mellem den islamistiske fanatisme på den ene side og Vesten og de demokratiske værdier på den anden side. En krig, som Frankrig ifølge avisen længe har vendt det blinde øje til. Man er nødt til at finde en ny tilgang til de radikaliserede unge, der drager i krig i ekstremismens navn, mener såvel Le Figaro som Marie.

Læs også: »Det er et angreb på os alle sammen«

Angreb fordømmes som barbari

Lidt væk fra centrum i kvarteret Belleville møder Berlingske Luis, der er på vej op ad den stejle bakke med den forrygende udsigt over Paris. Belleville grænser op til Paris’ 19. arrondissement, hvor en af gerningsmændene, Chérif Kouachi, første gang blev anholdt i januar 2005 i forbindelse med optrævlingen af et jihadist-netværk. Luis er også meget trist over attentatet på Charlie Hebdo, som han har læst jævnligt gennem mange år, men han afviser, at religionen på nogen måde er et problem.

»Religionen står for fred og kærlighed og er det stik modsatte af denne ekstremisme. Jeg håber, at det muslimske samfund aktivt vil vende sig mod og bekæmpe ekstremismen,« siger han.

En af Frankrigs mest fremtrædende imamer, Hassen Chalghoumi fra Dranzy-moskeen nord for Paris, har på det skarpeste fordømt terrorangrebet og den »barbarisme«, det er udtryk for. Han møder ud på eftermiddagen op ved mindestedet for Charlie Hebdos dræbte ved Rue Nicolas Appert.

Med et hav af TV-kameraer omkring sig gentager Hassen Chalghoumi flere gange, at denne barbarisme og ekstremisme intet har med islam at gøre. Da han når frem til minde­stedet og lægger en rose, bryder de mange mennesker, der er samlet tæt på Charlie Hebdos redaktion, ud i klapsalver. En mand spadserer dog forbi bag menneskemængden og råber: »Det er krig«, inden han bevæger sig væk.

Se også: Berlingske i Paris: Tusindvis af personer demonstrerer for ytringsfriheden

Mens mørket lægger sig over Paris, samles folk igen i tusindtal på Place de la République tæt på gerningsstedet. Men også ved Rue Nicolas Appert strømmer flere og flere folk til, og bjerget af blomster vokser i skæret fra de mange stearinlys.

Midt i mængden står en mand med et skilt, hvor der står skrevet: »Før læste jeg aldrig Charlie Hebdo. Nu er jeg abonnent.«