Berlingske-fotograf vinder guld for Joanna-billeder

En guldmedalje, to sølv og to bronze blev udbyttet for Scanpix/Berlingske-fotograferne Asger Ladefoged, Thomas Lekfeldt og Mads Nissen ved årets Px3 i Paris.

Danske Joanna Palani forlod i november 2014 Danmark for at kæmpe mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. Fotograf Asger Ladefoged og journalist Allan Sørensen har fulgt hende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingskes og Scanpix' fotograf Asger Ladefoged høstede tirsdag aften fornem hæder ved den prestigefyldte fotokonkurrence Prix de la Photographie, også kaldet Px3, i Paris.

Ladefoged fik således guld for sine stærke billeder af dansk-kurdiske Joanna, der kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. Se billederne af Joanna her og læs hendes historie her.

Og han vandt bronze for sin dækning af terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris. Se billederne her.

Foto: Asger Ladefoged.

Også Thomas Lekfeldt fra Scanpix/Berlingske og Mads Nissen, der tidligere arbejdede for Scanpix/Berlingske, blev hædret ved tirsdagens prisuddeling.

Thomas Lekfeldt fik sølv for sine billeder af flygtninge i Irak og bronze for billeder af favelaen Rocinha i Rio de Janeiro, mens Mads Nissen vandt sølv for sine billeder af homofobi i Rusland.

Favelen Rocinha set fra luften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Asger Ladefoged vandt i øvrigt også prisen for Årets Bedste Udlandsreportage ved Årets Pressefoto i Danmark for sin historie om illegale flygtninge i den nordfranske havneby Calais. Se billederne fra Calais her.

Foto: Asger Ladefoged.