Bekymringen var stor: Men få pædagoger er blevet smittet, viser tal

Både eksperter, pædagoger og forældre var bekymrede for at sende børn tilbage i daginstitutionerne, da de genåbnede i april. »Vores frygt har vist sig at være ubegrundet,« siger virolog.

Børnehavebørn fra den private daginstitution Musereden i Frederiksværk leger på legepladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Da landets daginstitutioner og skoler som de første skulle genåbne midt i april efter nedlukningen i marts, blev BUPLs formand »bombarderet« med spørgsmål fra pædagoger, der var meget bekymrede for at komme tilbage på arbejde.

Bekymringen var også stor hos forældre, der syntes, at det var en dårlig idé, at deres børn skulle være frontløbere i genåbningen af samfundet. Facebook-gruppen »Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19« nåede op over 40.000 medlemmer.

Også virolog og professor ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen husker i dag, at han selv var »nervøs« for genåbningen tilbage i april. Ud fra et forsigtighedshensyn mente han, at man burde starte med de voksne, fordi smitten kunne risikere at løbe løbsk hos børn.

Nu viser de seneste branchefordelte tal fra Statens Serum Institut (SSI), at pædagoger ikke er testet positive i højere grad end mange andre brancher. Snarere tværtimod.

25 personer ansatte i børnehaver er testet positive med covid-19 ud af 2.431 testede. Det svarer til 1,03 procent.

I kategorien »offentlig administration, forsvar og politi« er 1,7 procent testet positive. I transportbranchen er andelen oppe på 3,4 procent, men 4,9 procent af det testede sundhedspersonale har fået en positiv test.

I den foreløbige repræsentative befolkningsundersøgelse, som SSI lagde frem 20. maj, viste det sig, at 1,1 procent af de testede 1.071 personer havde antistoffer mod sygdommen.

Ubegrundet frygt

»Det samlede billede peger på, at børn ikke smitter ret meget, og smitten blandt pædagoger ligger på niveau med befolkningen generelt. Så det tyder ikke på, at pædagogerne har været særligt eksponerede på nogen måde,« siger Allan Randrup Thomsen.

Var der grund til at være så bekymret dengang?

»Set i bakspejlet har der ikke været det. Men i lyset af, hvad vi vidste på det tidspunkt, så var der usikkerhed omkring det. Dengang strittede de informationer, som vi kunne hente ud af den videnskabelige litteratur i forskellige retninger. Der har været en udbredt frygt, men netop det lave smittetryk og også de få smittede pædagoger taler samlet set for, at vores frygt har vist sig at være ubegrundet,« siger han.

Du kalder det ubegrundet. Men kan man omvendt sige, at tallet netop er endt så lavt på grund af den lange række af tiltag som for eksempel at holde afstand?

»Ja, det kan man sige. Men på en eller anden måde er det jo ubegrundet, fordi vi kunne håndtere det,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener ikke, at det var en forkert beslutning ud fra de data, som dengang var tilgængelige. Det er nemlig meget usædvanligt, at børn ikke ser ud til at spille nogen stor rolle, for typisk er det i høj grad børn og deres forældre, der udbreder en epidemi, når der er tale om luftvejsinfektioner.

»Selv om der også var data, der kunne tolkes i retning af, at børn ikke betød så meget, så havde jeg ikke ikke turdet at lade skolerne stå åbne, sådan som svenskerne har gjort,« siger Allan Randrup Thomsen.

I Tyskland kom virologen Christian Drosten sammen med kolleger frem til, at smittede børn kunne have lige så store virusmængder i svælget som voksne.

»Set i det lys er det lidt overraskende, at smitten ikke er mere udbredt blandt børn og pædagoger. Det må have noget at gøre med, at de ikke bliver så syge og derfor ikke hoster og nyser og på grund af deres mindre lungekraft ikke spreder virusset,« siger Allan Randrup Thomsen.

Den tyske analyse er dog siden blevet kritiseret af fagfæller for kun at have undersøgt en mindre gruppe af børn og for, at ingen statistiker står på forfatterlisten. Kritikerne nåede i deres analyse på baggrund af samme data frem til, at der er en moderat, men ikke overvældende, evidens for, at virusmængden stiger med alderen.

BUPL vil holde fast i øget fokus på hygiejne

Hos BUPL blev formand Elisa Rimpler lettet første gang, hun så, at kun en lille brøkdel af de testede pædagoger var covid-19-positive.

»Det er ikke ret høje tal. Det tegner godt,« siger hun.

Elisa Rimpler er ikke overrasket over de få smittede.

»Vi følger jo med via vores tillidsfolk, og vi har hørt om meget få tilfælde, hvor institutioner måtte lukke ned i en kort periode, fordi personale eller børn har været smittet,« siger hun.

Var der grund til den store bekymring dengang?

»Der var en bekymring, men vi gik jo på arbejde. Blandt de ansatte var der nogle, der faldt ind under den definition af risikogrupper, der var på det tidspunkt. Og det var særligt her bekymringen lå. Men alligevel gik ledere og pædagoger på arbejde og løste de opgaver, de skulle. Jeg synes, at det var rettidig omhu at kalde på klare retningslinjer, som klart er at foretrække frem for at åbne og måtte lukke igen på grund af stor smittespredning,« siger Elisa Rimpler.

Hun peger desuden på, at antallet af smittede pædagoger efter hendes vurdering netop er lavt på grund af de kendte forholdsregler: afstand, vask af legetøj, hyppig håndvask og generelt høj hygiejne.

Ifølge BUPLs formand har kommunerne over tid sparet på rengøring og hygiejne, hvilket ellers netop er godt værktøj til at sænke det sygefravær, som kommunen ønskede at nedbringe.

»Man har sparet gennem 30 år. Man har reduceret rengøring og hygiejnestandarder generelt i institutionerne og i skolerne. I gamle dage var der mere opmærksomhed på hygiejne, og da jeg var barn havde vi en håndvask i undervisningslokalet. Nu er vi kommet tilbage og har et stort fokus på rengøring og hygiejne, så det er forhåbentlig en af de positive ting, vi vil tage med os fra coronakrisen. Vi kan se, at både børn og voksne har haft færre sygedage det seneste stykke tid,« siger Elisa Rimpler.