»Bekymrende« stigning i recepter på sovemedicin: »Man får efterhånden piller for alt«

Sovemiddel blandt børn og unge har i mange år været i vækst. Sundhedsordfører ønsker at fremme alternativer til sovemedicin, men alligevel har en lov vedtaget i 2015 gjort det besværligt for praktiserende læger at ty til andre muligheder end melatonin.

Kruven på det stigende antal af recpter på sovemedicin er stadig ikke knækket. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen

Antallet af børn og unge med recept på sovemidlet melatonin stiger. Det har det gjort i mange år.

De seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at syv procent flere børn og unge i alderen 0 til 24 år indløste en recept på melatonin i det første halvår af 2017 sammenlignet med samme periode i 2016. Det samlede antal er steget fra 10.153 recepter i 2016 til 10.828 i 2017.

Den fortsatte stigning kan blandt andet skyldes, at en lov vedtaget af Ankestyrelsen i december 2015 gjorde det umuligt at få støtte til en kugledyne, der i mange tilfælde hjælper børn og unge med søvnbesvær til at sove bedre. Det betød, at børn og unge, der lider af søvnproblemer, skal behandles med sovepiller, før man prøver andre metoder som for eksempel en kugledyne.

Det er et problem, mener Anders Beich, der er formand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

»Der er et tungt bureaukratisk system, der skaber forhindringer, hvis man som eksempel gerne vil have en kugledyne. Det er et problem. Det vil klart være at foretrække at kunne hjælpe borgerne uden at skrive medicin ud som det første,« siger han.

Hver fjerde har ingen diagnose

Ifølge Sundhedsdatastyrelsens seneste tal har hver fjerde, der får en recept på melatonin, ingen relevant diagnose. Det er ofte børn og unge, der venter på at blive henvist til børn- og ungepsykiatrien, hvor man kan opleve lang ventetid. Med melatonin kan man dæmpe symptomerne, hvis barnet ikke sover om natten, hvilket i sidste ende kan være farligere end at give sovepiller, forklarer Anders Beich.

»Det er bekymrende, hvad der giver anledning til, at flere og flere børn og unge har trivselsproblemer, der giver søvnproblemer. Man bør opruste børn- og ungepsykiatrien. Det handler om, at psykiatrien er underdimensioneret i forhold til de problemer, vi har i samfundet,« siger han.

Manglende argumenter for ikke at give recept

Medicin bør ikke være det første, man griber til, mener sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt. For to år siden udtalte daværende sundhedsminister Sophie Løhde, at man ville iværksætte nogle initiativer, hvis der fortsat var en stigning i antallet af recepter på sovemedicin. Indtil videre har man endnu ikke oplevet et fald, og derfor vil Liselott Blixt nu høre sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), hvilke initiativer man vil sætte i gang.

»Det er bekymrende, at man efterhånden får piller for alt. Der kan være mange bivirkninger, uanset hvilken pille det er. Det er vigtigt, at vi har en krop og et liv, der hænger sammen. Derfor bliver vi nødt til at finde de rigtige alternativer i stedet for at finde os i, at stigningen fortsætter og dermed blive ved med at give børn sovemedicin,« siger Liselott Blixt.

Man er endnu ikke klar over, hvad de konkrete bivirkninger ved medicinen kan være på længere sigt. Derfor er det svært at finde argumenter for, hvorfor man skal dæmpe antallet af recepter til børn og unge som første mulige løsning på søvnproblemer.

»Det er klart, at der er nogen, der har brug for melatonin. Men vi ved ikke præcis, hvad det gør ved kroppen. Man har nogle mistanker om dødsfald. Hvis man ser det som en nødvendig stigning – at det er nødvendigt, at børn og unge får en recept – bliver man også nødt til at vide, hvilke konsekvenser det har,« siger Liselott Blixt.