En ny rapport afslører, at der aldrig før under coronapandemien har været så få sengepladser til akut syge patienter på landets hospitaler. Overlæge på Rigshospitalet siger, at det vil få betydning for behandlingen, hvis ikke problemet løses.
Landets intensivafdelinger har aldrig været mere presset under coronapandemien. Muligheden for at tage imod patienter med behov for akut behandling er »bekymrende lav«, konkluderer en ny rapport.
For tre dage siden – 6. december – viste en optælling, at der blot var ti ledige senge på intensiv til akut syge patienter på hospitalerne i hele Danmark. Det er det laveste antal sammenlignet med noget andet tidspunkt under coronapandemien.
Anders Perner, overlæge på intensivafdelingen ved Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, siger, at tallene er bekymrende, selv hvis der ikke var stigende coronasmitte i samfundet.
»Intensivafdelinger kan ses som en brandstation, hvor der skal være reservekapacitet. Der skal være brandbiler hjemme for at kunne rykke ud til den næste ildebrand, ellers er det svært at slukke flammerne. Og lige nu er der så få sengepladser, at man ikke kan være sikker på at modtage nye, akutte patienter, når det er nødvendigt,« siger Anders Perner.
Optællingen af sengepladserne kommer fra en ny rapport, der er dykket ned i intensivbehandlingen af patienter indlagt med covid-19. Rapporten er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram på opfordring fra Sundhedsstyrelsen.
Af rapporten fremgår det, at der ved 21 optællinger mellem februar og juni 2021 har været mindst 46 ledige sengepladser til intensivpatienter. Gennemsnittet for de fem måneder var 77 ledige sengepladser.
Ifølge Anders Perner er decembers lave antal sengepladser formentlig et udtryk for den store mangel på hænder i sundhedsvæsenet.
Siden sygeplejerskernes ti uger lange strejke i sommer har sundhedsvæsenet råbt højt om akut personalemangel. Sygeplejersker har sagt op, mens tusindvis af operationer er blevet aflyst.
»Nogle steder, blandt andet på akutmodtagelsen, går sygeplejerskerne til en relativt lav grundløn med skæv vagtbelastning, og de er pressede. Det er en reel udfordring,« har Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor på VIVE, tidligere udtalt i Berlingske.
Også overlæge på Rigshospitalet Anders Perner nævner, at vagtbelastningen med meget nat- og weekendarbejde er et indbygget problem, som man bliver nødt til at løse på længere sigt for at sikre, at arbejdet på intensiv tiltrækker og fastholder sygeplejerskerne.
»Det må ikke blive et kronisk problem, for hvis det gør det, så er det helt sikkert, at det vil få betydning for behandlingen på intensiv,« siger han:
»Vi går på arbejde for de mest syge patienter på hospitalet for at sikre, at så mange som muligt kommer hjem i live, hvilket i sig selv er meget tilfredsstillende. Men det er klart utilfredsstillende, hvis vi ikke kan yde et ordentligt forløb for patienterne,« tilføjer han.
Som en del af finansloven for 2022 er regeringen og aftalepartierne blevet enige om at løfte sundhedsvæsenet med en milliard kroner som en midlertidig løsning. Pengene skal gå til landets fem regioner, som selv beslutter, hvilke personalegrupper i sundhedsvæsenet, der kan få et midlertidigt løntillæg over vinteren.
