Behandlingsfejl koster tusinder livet

I USA er behandlingsfejl den tredjehyppigste dødsårsag efter kræft- og hjertesygdomme, viser ny undersøgelse. I Danmark dør mellem 1.200 og 3.000 om året af skader under deres indlæggelse, viser notat. Patientorganisation kræver handling for at få forbedret patientsikkerheden.

Kirsten Winther får målt blodtryk og temperatur på Slagelse Sygehus, hvor man i flere år har gjort en særlig indsats for at øge patientsikkerheden og reducere antallet af fejl og utilsigtede hændelser. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Tusindvis af patienter rammes af så alvorlige fejl og utilsigtede hændelser under deres behandling i sundhedsvæsenet, at de får skader, som ender med at koste dem livet.

En ny undersøgelse anslår, at behandlingsfejl er den tredjehyppigste dødsårsag i USA efter kræft- og hjertesygdomme, og eksperter og patientorganisationer vurderer, at antallet af dødsfald i Danmark som følge af skader, som patienterne tilføjes under indlæggelsen, ligeledes har et betydeligt omfang.

»Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at behandlingsfejl er en kæmpe problematik herhjemme, som vi skal bruge langt flere kræfter på at bekæmpe,« siger formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom.

Kravet om mere handling kommer, efter at ledende amerikanske eksperter i lægetidsskriftet BMJ har konkluderet, at der årligt dør omkring en kvart million amerikanere som følge af behandlingsfejl og utilsigtede hændelser, der i mange tilfælde kunne være undgået.

Det kan f.eks. være en lungebetændelse, der opstår under respiratorbehandling, eller medicineringsfejl, hvor patienten får et forkert lægemiddel, en forkert dosis eller får en livstruende blødning på grund af en overdosis af blodfortyndende medicin.

Den type dødelige fejl og utilsigtede hændelser kendes også i Danmark. Der har gennem årene været forskellige skøn om omfanget, og i et notat vurderer Dansk Selskab for Patientsikkerhed nu, at et realistisk bud på hospitalsdødsfald, »der betinges af skader opstået under indlæggelsen«, ligger på mellem 1.200 og 3.000 om året. Tidligere har skønnet været så højt oppe som 5.000 dødsfald om året.

Samtidig skønnes det, at det bør være muligt at forebygge i hvertfald halvdelen af dødsfaldene – mellem 600 og 1.500 om året – ved en »fokuseret, systematisk indsats for at sikre, at patienterne får den optimale behandling, man fagligt er enige om, de skal have«, fremhæver konst. direktør i selskabet, Britt Wendelboe.

»Vi deler givetvis de samme udfordringer i det danske sundhedsvæsen, som man ser i det amerikanske. Nogle gange sker der deciderede fejl, andre gange handler det f.eks. om kommunikationsbrist. Et sundhedsvæsen er en enormt kompleks størrelse. Derfor er det så vigtigt at holde øje med, at hvert eneste skridt i behandingen rent faktisk foregår optimalt,« siger Britt Wendelboe.

For mange gør det på deres egen mode

I Danmark dør der mellem 50.000 og 60.000 mennesker om året. Heraf dør næsten 13.000 af kræft og 12.000-13.000 dør af hjertesygdom eller andre kredsløbssygdomme. De ca. 1.200-3.000, der skønnes at dø af skader under deres indlæggelse, ligger ca. på niveau med antallet af danskere, som dør i ulykker.

En amerikansk ekspert i patientsikkerhed, vicepræsidenten i det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI) Carol Haraden, der har et indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen, vurderer, at omfanget af behandlingsfejl i Danmark givetvis er på det samme niveau som i USA.

En medvirkende årsag – og et fællestræk ved alle vestligt orienterede sundhedvæsener – er, at de aldrig har været så pressede som nu. Patienterne bliver stadig ældre, fejler ofte flere sygdomme og får mere medicin end tidligere. Dertil kommer den hastige teknologiske udvikling, som kan have mange fordele, men også er med til at gøre forløbene mere komplekse.

Hun efterlyser også en større grad af standardisering i behandlingen. Der er således en betydelig egenrådighed blandt læger, sygeplejersker og andre fagpersoner, som insisterer på at gøre tingene på deres egen måde og uden at skele til det, der ellers er faglig enighed om er den bedste fremgangsmåde.

»Det bekymrer mig, at der er så stor variation i behandlingen. Man ser også en mangel på teamwork og dårlig kommunikation mellem de forskellige afdelinger og faggrupper. Sygeplejerskerne skal vide, hvad lægerne gør og omvendt, og der skal følge informationer med, når en patient udskrives fra hospitalet til f.eks. et plejehjem. Det glipper for ofte i dag, og det er et alvorligt problem,« siger Carol Haraden, som bl.a. har været konsulent for et projekt for øget patientsikkerhed på fem danske sygehuse.

Bedre systematik er nødvendig

Der har ellers gennem flere år været gennemført adskillige projekter i det danske sundhedsvæsen for at reducere antallet af fejl og utilsigtede hændelser og højne patientsikkerheden.

F.eks har et projekt på Hvidovre Hospital med øget brug af specialister, hurtigere scanninger, optimeret behandling og tæt observation døgnet rundt over en bred front løftet indsatsen for patienter, som rammes af tarmslyng, hul på mavesækken, blodpropper i tarmen og andre akutte livstruende sygdomme i maveregionen. Det har ført til et så markant fald i dødeligheden, at der reddes flere end 20 ekstra liv om året på hospitalet.

Der findes desuden et hav af registreringer, som kan indkredse problemerne og bidrage til at finde mønstre i de situationer, hvor det går galt. F.eks. kommer der hvert år langt over 100.000 indberetninger fra personale på sygehuse og på plejehjem vedrørende utilsigtede hændelser.

Men det kniber med at få skubbet de gode resultater fra enkeltprojekter ud i hele sundhedsvæsenet, og ifølge Danske Patienter bliver de mange indberetninger ikke brugt i tilstrækkeligt omfang.

»Vi skal blive meget bedre til at systematisere de indberetninger og finde ud af, hvad det er, der går galt, så der kan sættes ind med målrettede indsatser,« siger Camilla Hersom.

I Danske Regioner kalder formanden for sundhedsudvalget Ulla Astman (S) det »meget alvorligt«, at så mange dør af behandlingsfejl, men hun peger også på, at sygehuse og sundhedsvæsenet i øvrigt allerede har sat gang i en stribe indsatser for at bekæmpe problemet. Der er indført tjeklister på en række områder for bl.a. at undgå blodforgiftning, et fælles medicinkort er indført for at reducere antallet af medicineringsfejl, og der arbejdes også på at få udbytte af indberetningerne om utilsigtede hændelser.

»Men det er klart, at tallene fra USA kalder på, at vi skal være ekstra opmærksomme på at få gennemført de ting, vi allerede arbejder med,« siger Ulla Astman.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver, at der hver eneste dag indrapporteres utilsigtede hændelser fra sundhedspersonale, og at der dermed i dag er rigtigt meget viden om, hvor og hvornår det går galt.

»Men vi kan uden tvivl blive bedre til at omsætte den viden, vi har, til konkret handling, så vi i højere grad kan forebygge, at sygehuspatienter bliver udsat for behandlingsfejl og skader. Danskerne skal selvfølgelig ikke frygte, at der sker alvorlige fejl, som i yderste konsekvens kan være skyld i dødsfald. Derfor er det også vigtigt, at man ude på sygehusene hele tiden lærer af de fejl, der desværre sker, så vi kan få størst mulig patientsikkerhed og undgå flest mulige dødsfald,« siger hun.