Behandling af unge kriminelle virker ikke

80 procent af de ungdomskriminelle, der udstår en to-årig behandlingsdom, bryder loven igen. Det viser ny rapport fra Justitsministeriet.

Otte ud af ti kriminelle unge begår nye forbrydelser efter deres behandlingsdom. Sanktionerne fra 2001 virker hule på Det Kriminalpræventive Råd og de sikrede institutioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikal Schlosser

Fængselsstraf er ikke den optimale håndtering af kriminelle unge – de skal behandles tilbage til dydens smalle sti.

Det var det tankesæt, der lå bag, da daværende justitsminister Frank Jensen (S) i 2001 lancerede et tiltag med behandlingsforløb til ungdomskriminelle, skriver Politiken.

Men ungdomssanktionen har langt fra ramt målet. En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at 416 unge mellem 15 og 17 år blev idømt behandlingsforløb i perioden fra juli 2001 til august 2006 – men på trods af indsatsen har otte ud af ti begået kriminalitet efterfølgende.

- Det er meget uheldigt, for det er helt centralt at få de unge ud af kriminaliteten, siger Eva Smith, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Centrale personer mangler
Eva Smith mener, at det er strukturen af behandlingsforløbene, der er skyld i de mange tilbagefald. Ifølge hende har der manglet en fast person til at følge den unge gennem hele forløbet:

- Der har manglet kontinuitet i de unges toårige forløb. At nogen følger med i, at der en åben institution klar, når den unge er klar til det. Og når han er klar til at komme ud i det almindelige liv, så er kommunen opmærksom på ham og har tilbud klar til ham, siger Eva Smith.

På den sikrede institution Koglen i Midtjylland er man enig med formanden om, at indholdet i behandlingsforløbene ikke har været for gode. Ifølge forstander Eva Hallgren kan skylden skydes på kommunerne, som ikke har været gode nok til at sikre, at der lå handleplaner klar til de unge kriminelle:

- Enten er handleplanerne der ikke, eller også er de meget lidt konkrete. Det er ikke holdbart, for det er svært at vide, hvordan vi effektivt kan sætte ind med hjælp, når der ikke er taget stilling til, hvad problemet er, siger hun.

Hver 8. er uden fremtidsplaner
I 2007 lavede de sikrede institutioner en opgørelse, der viste, at kun hver ottende unge kriminelle havde en plan for fremtiden, da de flyttede ind.

Fra Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturkontor lyder meldingen medgivende, at det selvfølgelig er kommunernes ansvar at stå for handleplanerne, og at der siden tallene kom frem i 2006 er kommet mere fokus på problemet.

Eva Smith fra Det Kriminalpræventive Råd afviser dog, at behandlingssanktionen er så dårlig, at den bør skrottes.

Dens grundtanke med at forsøge med opdragelse frem for straf af kriminelle er nemlig god, siger hun til Politiken.

Drevet af Disqus

Klik på flag for at anmelde en stødende kommentar til redaktionen.

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites