»Begyndelsen til en flodbølge«? - 900 procent flere briter søger dansk statsborgerskab

Efter Storbritannien i juni stemte sig ud af EU, har et stigende antal briter søgt statsborgerskab i andre EU-lande. Det gælder i særdeleshed i Danmark.

Foto: THIERRY CHARLIER. Theresa May overtog posten som premierminiter i Storbritannien i kølvandet på folkesafstemningen om EU-exit i juni, og dermed står hun i spidsen for den proces, der skal kappe den britiske navlestreng til EU.
Læs mere
Fold sammen

Mange holder fortsat vejret i spænding over, hvad briternes EU-exit reelt kommer til at betyde. En konsekvens er dog allerede til at føle på:

Flere briter søger statsborgerskab i de andre EU-lande, og særligt Danmark har oplevet en stigning.

Den britiske avis The Guardian har fået statistik fra 18 EU-lande, der viser, at antallet af briter, der søger om nyt statsborgerskab, steget med over 250 procent i de første otte måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015.

»I hele Europa er antallet af briter, der søger statsborgerskab i andre lande, kraftigt voksende. Det er et udtryk for, at briterne er virkelig bange for at ryge helt ud af det indre marked og dermed også miste de rettigheder, de har som vandrende arbejdstagere,« siger EU-ekspert Marlene Wind, der er professor og leder ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Frygt for at miste velfærdsgoder

Sverige, Italien og Irland er særligt populære. I Sverige har flere end 1.100 briter søgt om statsborgerskab i løbet af årets første otte måender. Men landet med den største stigning i antallet af ansøgninger er Danmark. Her er antallet af ansøgninger steget med næsten 900 procent, dog fra et lavt niveau.

Fra januar til august i 2015 søgte blot 30 briter om at blive danske. I år var tallet oppe på omkring 300, skriver The Guardian.

Ifølge den britiske avis er det fortrinsvis briter, der i forvejen lever og arbejder i andre EU-lande, der søger om statsborgerskab her. Med Storbritanniens EU-medlemskab har briter bosat i andre EU-lande nydt fordel af de samme velfærdsgoder som borgerne i det pågældende land, men nu frygter de at miste disse fordele.

»De mister rettighederne som unionsborger, hvor man har adgang til eksempelvis forskerstøtte, erasmusprogrammer og ret til at drive virksomhed i andre lande. For de briter, der bor i andre EU-lande, handler det også om, at de er usikre på, hvad der kommer til at ske med de rettigheder, de igennem et langt arbejdsliv har gjort sig berettiget til,« siger Marlene Wind og henviser til eksempelvis adgangen til sygehusvæsenet, pension og børnepenge.

De briter, der søger om statsborgerskab i andre EU-lande, kan få dobbelt statsborgerskab. De behøver altså ikke opgive det britiske, for at erhverve sig eksempelvis et dansk. Briterne søger altså om et ekstra statsborgerskab som en ekstra forsikring.

En flodbølge af ansøgninger på vej

Mens der ses en voldsom stigning i antallet af briter, der søger om statsborgerskab i andre EU-lande sammenlignet med sidste år, er selve antallet ikke særlig højt sammenlignet med, hvor mange briter der bor i andre EU-lande. Mindst 2.800 briter har søgt om statsborgerskab i et andet EU-land i år, viser The Guardians tal. Til sammenligning bor cirka 1,2 millioner briter i andre EU-lande.

I Danmark, hvor antallet af britiske ansøgninger i år er oppe på 300, bor der til sammenligning omkring 10.000 briter ifølge tænketanken Europa.

Men det er også kun begyndelsen, vi ser nu, vurderer Marlene Wind.

»Vi kan jo se, det er en trend i hele Europe. Og hvis Storbritannien fortsætter den hårde kurs, som man har anlagt med at forhandle sig helt ud af det indre marked, så vil det her være begyndelsen til en flodbølge at statsborgerskabsansøgninger i andre EU-lande,« siger hun.

Professoren mener, det må give anledning til bekymrede miner på den anden side af Nordsøen.

»Hvis folk flygter ud af landet, må det give anledning til eftertanke på Westminister og omegn. Man forlader ligesom den synkende skude, og det er jo tit nogle meget produktive EU-borgere, der siger farvel, hvis vi ser bort fra pensionisterne på solkysten,« siger Marlene Wind.

De 18 EU-lande The Guardian har fået data fra er Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Lithaun, Luxembourg, Holland, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Sverige.