Bederum på bagtrappen

På Teknisk Skole på Rebslagervej i København blev bederummet i stueplan lavet om til kontor for IT-supporteren, fordi rummet ikke blev brugt. På tredje sal ruller fire irakiske piger deres bedetæppe ud på trappeafsatsen.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//258/258936/258936_original.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a> Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der lugter fælt af sure cigaretter på det lille repos på bagtrappen. Længere nede i bygningen kan man høre trin på trappen og en dør, der smækker.

Vi befinder os på tredje sal på Teknisk Skoles afdeling på Rebslagervej i hovedstadens nordvestkvarter. Hvad de fleste ikke umiddelbart ved, befinder vi os også midt i det rum, hvor blandt andre fire muslimske piger dagligt sender en hilsen til deres religion.

Når klokken nærmer sig 14 - og når frikvarteret tillader det - forlader Sarah Ratha, Fatima Nour, Manal Abdel Razaq og Asraa El Hashami undervisningslokalet med gipsafstøbninger af tænder for at søge ud på bagtrappen for at bede.

»Det ville da være meget rart med et bederum, ligesom vi har på den anden skole på Tuborgvej,« siger Sarah med et smil.

Sammen med veninderne er hun lige nu i skolepraktik for at uddanne sig til tandteknikker.

»På den måde kunne vi slippe for at forbipasserende kigger mærkeligt på os,« supplerer Fatima og fortæller også, at den trange plads på trappeafsatsen ikke just kalder på fordybelse.

»Vi beder på skift, og nogen gange to ad gangen. Det ville være dejligt med et bederum, fordi bønnen bliver bedre, når vi er flere. På den måde kan vi støtte hinanden og vi får det bedre indeni,« fortæller Fatima, Sarah, Manal og Asraa samstemmende. Pigerne, der alle er danske statsborgere, har rødder i Irak. De kan godt lide at gå i skole, selvom faciliteterne for deres religion kunne være bedre. Eksempelvis må de gå forgæves i skolens kantine, fordi deres tro byder, at dyr skal være slagtet efter Halal-metoden.

Mens skolekammeraterne på de byggetekniske uddannelser har fået nemmere ved at finde praktikplads, har den danske friværdi ikke trukket flere danskere i tandlægestolen i så nævneværdig en grad, at pigerne efterspørges. Derfor er det svært at få en praktikplads, og tørklædet omkring håret gør ikke den jagt nemmere, mener pigerne.

»Hvis vi engang får et arbejde, hvor tandlægen kræver, at vi skal tage tørklædet af, så vil vi sige nej-tak,« ressornerer de fire piger.