Beboere mishandlet i årevis på bosted

Gennem seks år er det holdt skjult, hvordan pædagoger massivt har gjort brug af magt mod en gruppe udviklingshæmmede ældre uden sprog på et bosted i København. Mange af indgrebene var ulovlige, og Ombudsmanden undersøger nu sagen.

Foto: Erik Refner

Pædagogerne låste dem inde, slæbte dem hen ad gulvet i deres fødder og holdt dem i jerngreb, når de skulle have klippet hår og negle. Overgrebene på beboerne var ofte så voldsomme, at de fik blå og gule mærker flere steder på kroppen.

En gruppe stærkt udviklingshæmmede beboere på bostedet »Tokanten« i København har i seks år været udsat for hyppig og voldsom brug af magt fra personalets side. Ledelsen på stedet har hverken reageret eller indberettet magtanvendelserne til kommunen, sådan som forstanderen har pligt til. Det er i klar strid med alle regler, og Folketingets Ombudsmand er for nylig gået ind i sagen, efter at en tidligere medarbejder på »Tokanten«, pædagog Christina Petersen, har klaget over overgrebene og kommunen.

Christina Petersen står i dag frem i Berlingske Tidende og beretter om forholdene på afdelingen Persillevej 2A, en del af bostedet »Tokanten«. Her har personalet i flere år hyppigt brugt magt for at håndtere stedets udviklingshæmmede ældre beboere, hvoraf de fleste ikke kan tale. Derfor har de også kun kunnet forsvare sig ved at gøre fysisk modstand over for overgrebene, hvilket fik flere episoder til at spidse endnu mere til.

En særlig voldsom beboer blev ofte låst inde på sit værelse eller ude i en atriumgård, indtil beboeren faldt til ro, fortæller Christina Petersen. Andre gange blev beboeren holdt fast af flere medarbejdere og fik blå mærker, når vedkommende skulle have børstet tænder eller klippet negle og strittede imod. Andre beboere blev, hvis de ikke makkede ret, slæbt hen ad gulvet i deres ben, forklarer Christina Petersen, hvis oplysninger bekræftes af tre tidligere medarbejdere på Persillevej.

Beboerne på stedet var også voldelige over for hinanden, og f.eks. fik en beboer bidt sin finger til blods, da hun blev overfaldet af en anden beboer. Serviceloven fastslår, at magt over for udviklingshæmmede kun må bruges i nødstilfælde. Christina Petersen og hendes kolleger skrev derfor flere hundrede indberetninger om magtanvendelser i perioden 2001-2007. Alene i 2005 var antallet 233.

Indberetningerne skulle ifølge reglerne være indsendt til Københavns Kommune, der så skulle have vurderet, om medarbejdernes anvendelse af magt var lovlig. Men »Tokanten«s forstander, Hanne Jensen, videresendte ikke rapporterne om magtanvendelse, og på den måde fortsatte brugen af magt over for de udviklingshæmmede i det skjulte i seks år. Christina Petersen slog alarm til kommunen i foråret.

Formanden for de udviklingshæmmedes landsforening LEV, Sytter Kristensen, siger om sagen:

»Det er meget voldsomme magtanvendelser, man som leder skal skride ind over for med det samme. Det er rigtig trist, at forstanderen ikke har gjort sin pligt og indberettet tingene. Hvis det var sket, ville måden, man har håndteret de her borgere på, jo være blevet diskuteret og blevet stoppet.«

Forstander Hanne Jensen på »Tokanten« har efter en tjenstlig sag fået en påtale af Københavns Kommune for ikke at have indberettet de hundredvis af magtanvendelser. Men hun er fortsat leder af bostedet.

»Jeg kan desværre ikke give nogen god forklaring på, hvorfor jeg ikke gjorde, hvad jeg skulle. Jeg kan kun sige, at det er meget beklageligt, at det er sket. Desværre kan jeg ikke ændre det. Hvis jeg kunne, så gjorde jeg det,« siger Hanne Jensen.

Københavns Kommune, hvis tilsyn i årevis overså problemerne på Persillevej, har netop afleveret en redegørelse om sagen til Folketingets Ombudsmand, der har iværksat en undersøgelse af »Tokanten«.

I redegørelsen skriver kommunen, at den godt er klar over, at der er blevet begået »ulovlig magtanvendelse«.