Barriere for krigserstatning står for fald

Krav til veteraner om at søge læge inden seks måneder, hvis de vil have psykisk skade anerkendt, møder kritik fra politisk og juridisk hold. I går marcherede et par hundrede veteraner til Christiansborg.

Lars Esbensen deltog i går i demonstrationen foran Christiansborg. Han får førtidspension på grund af posttraumatisk stresssyndrom, som han pådrog sig, da han var udsendt på Balkan for næsten 20 år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

873 tidligere udsendte soldater i perioden mellem 1997 til 2009 har fået afslag i Arbejdsskadestyrelsen på ansøgninger om at få psykiske erhvervssygdomme anerkendt. Det svarer til gennemsnitligt 73 personer om året, og det var tilstrækkeligt mange afslag til at samle et par hundrede veteraner til demonstration i København med krav om at fjerne den vigtigste barriere mod at anerkende og give erstatning til veteraner med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).

Tallene stammer fra Arbejdsskadestyrelsen og er samlet i SFI Det nationale forskningscenter for velfærds nyligt offentliggjorte rapport om hjemvendte soldaters sundhed. En vigtig årsag til mange af afslagene er et krav om, at de skadede skal kunne dokumentere, at de har haft symptomer inden for seks måneder, fra skaden er sket. Danmark anvender i lighed med andre, men ikke alle, europæiske lande FNs sundhedsorganisation WHOs definitioner på sygdomme. Om PTSD siger WHO, at lidelsen skal have årsag i en dramatisk hændelse eller katastrofe, og symptomer skal have vist sig inden for seks måneder.

Typisk vil det sige, at veteranen skal have været hos sin læge med symptomer, men ifølge Arbejdsskadestyrelsen kan et besøg hos en psykolog eller samtaler med for eksempel en overordnet også bruges som dokumentation. Desuden er seksmånedersgrænsen ifølge Arbejdsskadestyrelsen ikke »rigid«. Har man været hos lægen syv måneder efter skaden, er man ikke udelukket fra at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade, siger en talsmand for Arbejdsskadestyrelsen til Berlingske.

Men seksmånedersgrænsen er kommet under stigende pres både juridisk og politisk. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bedt Arbejdsskadestyrelsen om at sætte eksterne forskere til at udrede den nyeste forskning på området. Undersøgelser tyder på, at symptomer i nogle tilfælde først viser sig senere, og ministeren er ifølge Ritzau indstillet på, at hvis der er lægefagligt belæg for at ændre reglerne, at genoptage gamle sager og afgøre dem efter en ny praksis.

Ifølge advokat Mads Krøger Pramming, der er specialist i erstatningsret og har ført sager om arbejdsmiljøskader og psykiske erhvervsskader, strider Arbejdsskadestyrelsens praksis mod de beviskrav, der ellers gælder i dansk ret.

»Jeg har givet bistand til 70 veteraner, der alle opfyldte seksmånederskravet. Men i Danmark er det soldaten, der skal bevise, at han havde det dårligt inden for de seks måneder efter en voldsom begivenhed. Har han ikke det, så hjælper det ikke at komme med lægeerklæringer fra tre eller fem af landets føren­de eksperter i PTSD, selv om de alle siger, at vedkommende har alle klassiske symptomer. Kravet om, at man skal have været hos sin læge inden for seks måneder, er en bevisregel, som Arbejdsskadestyrelsen har opfundet, og som strider mod det, der ellers gælder ved domstolene, hvor alt kan fremlægges og bedømmes af en dommer.«

Mads Krøger Pramming har fem principielle sager undervejs i retssystemet, hvor veteraner kræver psykiske lidelser anerkendt som arbejdsskader, selv om seksmånedersfristen ikke er overholdt.

»Hvorfor skulle man kun kunne bevise, at man har en arbejdsskade på én bestemt måde? Det er jo ikke sikkert, at man kan finde ud af at gå til lægen med sine symptomer inden for en bestemt tidsfrist og især ikke i 1990erne,« siger Mads Pramming.

Førtidspension efter 12 års druktur

Størstedelen af de nu kendte tilfælde af PTSD blandt veteraner opstod ifølge SFIs undersøgelser efter hjemkomst fra det tidligere Jugoslavien, hvor risikoen for psykiske skader ikke havde samme opmærksomhed som i dag.

»Man forsøgte måske at dulme symptomerne med alkohol i stedet for at gå til lægen inden for en tidsfrist,« tilføjer han.

En af dem, der ikke gik til læge i tide, og som i går stod blandt et par hundrede demonstrerende veteraner foran Christiansborg, er Lars Esbensen, 43, og nu førtidspensionist. I 1993 var han med på Balkan, og mareridtet, han stadig får, går tilbage til dengang, hvor han står på vejen, og to biler nærmer sig. En pistol stikker ud af et vindue og peger på ham. Bilerne kommer nærmere, og da manden med pistolen er en meter fra ham, skyder pistolen op i luften. Som forsyner til observationsposterne kom Lars Esbensen jævnligt under beskydning fra den muslimske lomme og blev chikaneret af serbiske militser.

Nogle år senere tog han en ny omgang som udsendt. Det endte med 12 års druktur, indtil en kammerat i 2010 fik ham til at søge hjælp med støtte fra Soldaterlegatet. Diagnosen lød på PTSD. »I dag går det nogenlunde. Min søn på 13 bor hos mig. Men vi tjente vores land med hjertet. Det er en forkastelig behandling,« siger han.