Barnløse kan se frem til lettere adgang til æg og sæd

Politikere overvejer at droppe det danske forbud mod såkaldt dobbeltdonation for bl.a. enlige og lesbiske og har bedt Etisk Råd om på ny at se på emnet »i lyset af nutidens familiemønstre«.

Hanne Prien og døtrene af Maise (6 år) og Silja (4 år). Hanne omgik den danske lov og blev mor ved hjælp af spanske donorer. Fold sammen
Læs mere

Enlige, lesbiske og par, hvor begge har nedsat fertilitet, kan have udsigt til snart at få lov til at få børn efter behandling med både æg og sæd fra fremmede donorer.

Politikere i Folketinget er tilbøjelige til at droppe det danske forbud mod såkaldt dobbeltdonation, så det ikke længere bliver et krav, at barnet skal være biologisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre.

Hidtil har der politisk været et stærkt ønske om, at barnet skulle kende i hvertfald den ene af forældrene som sit genetiske ophav. Men nogle partier er nu i bevægelse i forhold til det synspunkt, og sundhedsordførere fra alle partier har netop besluttet at anmode Etisk Råd om en udtalelse om, hvorvidt man – »bl.a. set i lyset af nutidens familiemønstre« – bør overveje at lempe forbuddet mod dobbeltdonation.

»Tingene er dynamiske, og jeg ønsker, at vi skal have en moderne tilsnitning af dette område. Vi kan se, at bl.a. lesbiske par kommer i klemme med de nuværende regler, og vi må også konstatere, at der er en udvikling mod, at folk rejser ud og får disse sundhedsydelser,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Partiet har været skeptisk over for dobbeltdonation.

Penge har udryddet ventetiden

Åbningen sker samtidigt med, at en markant øget økonomisk kompensation for at være ægdonor har fået så mange kvinder til at melde sig til landets fertilitetsklinikker, at der i dag ikke er nogen ventetid på behandling med donoræg, og at barnløse danskere dermed ikke længere er nødt til at drage til udlandet for at få behandlingen.

Det bør også komme bl.a. en større gruppe af enlige kvinder til gode, som det hidtil ikke har været muligt at hjælpe herhjemme, mener læger på fertilitetsklinikkerne.

»Der er mange, som kommer lidt sent i gang, og hvis man først prøver noget, når man er omkring 40 år, kommer det ikke til at fungere med deres æg. De må stadig tage til udlandet, fordi vi ikke må behandle med æg og sæd samtidig herhjemme. Så hvis man kunne hjælpe de kvinder, vil man kunne flytte rigtigt meget,« siger overlæge Kåre Rygaard fra Fertilitetsklinikken Trianglen.

Tre scenarier

Ifølge oplægget skal Etisk Råd vurdere, hvorvidt man bør lempe forbuddet mod dobbeltdonation i tre situationer, hvor det nuværende forbud bl.a. betyder:

At et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, ikke kan få behandling med assisteret reproduktion.

At enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt æg, ikke har mulighed for at få behandling med assisteret reproduktion.

At lesbiske ikke har mulighed for at få behandling med assisteret reproduktion, hvis ikke kvindens eget æg anvendes som led i behandlingen – og uanset om kvinden anvender et æg, som er doneret af hendes kone/kæreste.

Som reglerne er i dag, omfatter forbuddet også surrogatmoderskab – rugemødre – hvor der overføres et befrugtet æg til den kvinde, der skal føde barnet, og hvor både sæd og æg stammer fra de forældre, der ønsker at opdrage barnet. Her understreger partierne, at man ikke er indstillet på at ændre på reglerne.

Etisk Råd er tidligere i 2014 kommet med en udtalelse om dobbeltdonation, hvor et stort flertal var tilhænger af at lempe forbuddet.

Medlemmer af rådet gjorde dog dengang opmærksom på, at der vil komme nye spørgsmål at tage stilling til, for eksempel om barnet bør have adgang til oplysninger om de genetiske forældre – det vil sige donorerne.

Ønske om ordentlige rammer

Det aspekt er også vigtigt for medlemmer af Foreningen Donorbørn & Forældre. Her støtter man bestræbelserne på at få lovliggjort dobbeltdonation i Danmark.

»På den måde vil man få nogle ordentlige rammer om behandlingen, hvor man bl.a. kan tage stilling til, om det skal være med åbne eller anonyme donorer. Den mulighed har man ikke i dag, når det foregår i udlandet. Nogle donorbørn er fløjtende ligeglade med, hvem der er deres ophav, men vi ved også, at der er nogle, som har det rigtigt dårligt med ikke at vide noget,« siger Rikke Mønster

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil ikke på forhånd lægge sig fast på en holdning. Hun fremhæver, at der »knytter sig en række svære etiske problemstillinger til spørgsmålet om dobbeltdonation«.

»Derfor er vi også i ordførerkredsen blevet enige om at få en vurdering fra Etisk Råd. Den ser jeg frem til, for den kan forhåbentlig give os mere viden og et bedre grundlag at drøfte sagen ud fra,« siger hun.

Der er også blandt politikerne klare modstandere af at lempe forbuddet. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at der er »brug for at kunne se, hvor man kommer fra«, og at det er vigtigt, at man kender i hvert fald den ene af sine forældre.

»Vi kan jo se det på alle de historier, der kører med børn, der ikke kender deres forældre, og som rigtigt gerne vil have noget at vide om, hvem de er. Der er faktisk nogle, der mener, at hele deres liv er en tom skal, fordi de ikke ved, hvem der er deres forældre. Vi skal passe på med ikke at gå for vidt.«

Blandt modstanderne, sidst Etisk Råd tog stilling til spørgsmålet, var politisk konsulent Christian Borrisholt Steen, der også denne gang er indstillet på at holde fast i den nuværende lovgivning.

Han mener, at der bør være en »biologisk forbindelse« mellem barnet og den ene forælder og drager en parallel til adopterede børn, hvor mange har et »dybfølt behov« for at finde frem til deres biologiske ophav.

»Det er et helt grundlæggende behov for mange mennesker at kende sin egen historie, og hvor man kommer fra. Hvis man tillader dobbeltdonation, ser jeg også en betydelig risiko for, at det kan blive en glidebane i retning af også at indføre mulighed for rugemødre, hvor kvinden alene betragtes som en beholder for andres behov,« siger han.