Barn i pædofilisag: Han sagde, vi skulle lave en film

Første offentlige vidne i østjysk pædofilisag fortæller, hvordan den tiltalte fik børnene til at tie stille om en film, han lavede i legetårnet.

Da en kvindelig pædagog 10. maj i år gik om bag en høj på legepladsen i Børnehuset Grønnebakken i Beder, kom et barn gående nær legetårnet med bukserne ned om knæene. Det gør man ikke på Grønnebakken, så hun bad ham tage bukserne op igen. Men to andre drengen kommenterede hendes bemærkning.

Pædagogen husker sætningerne "Det må vi gerne for (navnet udeladt, red.)", "Der er bare ikke nogen, der må vide det", "Det er inde i tårnet" og "Vi laver en film."

Det forklarede den kvindelige pædagog tirsdag som det første vidne i sagen om en 29-årig pædagogmedhjælpers påståede overgreb mod 14 piger og drenge i alderen tre-otte år.

Der ventes dom i sagen mod ham på torsdag.

/ritzau/