Bankmanden blev stoppet i en leaset bil. Halvandet år med omstridt lov skal nu forbi Højesteret

Sidste år blev en Volvo konfiskeret, efter at en mand angiveligt havde kørt vanvidskørsel. Det er endt med, at et principielt spørgsmål skal for Højesteret.

Loven om vanvidskørsel trådte i kraft 31. marts 2021, og et år efter var 996 køretøjer blevet beslaglagt, oplyste Rigspolitiet i april i år. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet har én version.

Bankmanden har en anden.

Og den uenighed er nu endt med, at Højesteret skal tage stilling til en del af den omstridte lov om vanvidskørsel, der trådte i kraft i marts 2021.

Måneden efter at loven trådte i kraft, kørte den på det tidspunkt 57-årige bankmand ifølge politiet med en hastighed på 103 kilometer i timen på Englandsvej på Amager, hvor man kun må køre 50 kilometer i timen, da han ville hente takeaway.

Hvis det er tilfældet, har manden overtrådt loven om vanvidskørsel, fordi han dermed har kørt mere end dobbelt så stærkt end den tilladte hastighed. Andre eksempler på overtrædelse af loven er kørsel med over 200 km i timen, eller hvis føreren har en promille på mere end 2,0.

Manden nægter, at han kørt så stærkt, som det lyder fra politiet.

Episoden betød, at bilen, som manden kørte i, blev beslaglagt med henblik på konfiskering. Men bilen havde han lånt af sin hustru, og hun havde fået stillet den leasede Volvo til rådighed af sin arbejdsgiver.

Det er endt med, at leasingselskabet, der ejer bilen, ad flere omgange har forsøgt at få ophævet beslaglæggelsen – først i byretten og senere i landsretten. Deres argument lyder, at de ikke er herre over, hvem der kører i bilen, og de mener, at det er i strid med både EU-lovgivningen og menneskerettighederne.

Det skal Højesteret nu afgøre.

Noget tyder på, at beslutningen ikke ligger lige til højrebenet. For allerede da loven blev vedtaget, var politikerne blevet advaret mod, at lovgivningen kunne være på kanten, og at reglerne således godt kan være i strid med både EU-ret og menneskerettighedskonventionen.

996 biler

Sagen med bankmanden og den leasede bil er blot et af mange eksempler på historier om beslaglagte biler, hvor det ikke er ejeren, der har kørt bilen.

Loven har skabt stor debat, fordi den ikke kun rammer dem, der for eksempel kører for stærkt – den rammer også dem, der låner deres køretøj ud.

Et år efter at loven trådte i kraft, kunne Rigspolitet fortælle, at i alt 996 køretøjer var blevet beslaglagt på grund af farlig kørsel i lovens første leveår.

Og her var både leasingselskaber, familiemedlemmer og arbejdsgivere blandt dem, der mistede deres køretøjer som følge af andres kørsel.

Dertil kommer, at det ikke kun er fart eller en alkoholpromille, der kan ende med en beslaglæggelse. Også »særlig hensynsløs kørsel« kan udløse det.

Det skete for nylig i Hvidovre, hvor en 23-årig mand fik beslaglagt sin bil, efter at han som passager hang med overkroppen ud af vinduet, mens bilen kørte ad Gammel Køge Landevej.

Det skrev sn.dk.

Føreren, en 25-årig mand, fik inddraget sit kørekort og blev sigtet for hensynsløs kørsel, fordi han ikke stoppede bilen, da den 23-årige hang ud af vinduet og dermed bragte andres liv og førlighed i fare.

Bliver han dømt for hændelsen, vil ejeren – den 23-årige mand – helt få konfiskeret sin bil, fordi det er den, som der blev kørt i, mens føreren kan miste retten til at køre bil og komme i fængsel.

Sagen fra april sidste år, hvor leasingselskabet nu tager det principielle spørgsmål til Højesteret, behandles mandag. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår der falder dom.