Banker skal sladre om kunder

I kampen mod socialt bedrageri vil Folketinget tvinge fagforeninger, banker, telefonselskaber og postvæsenet til at afsløre kunders eller medlemmers adresser. "Nu bliver det svært at svindle med fiktive adresser," siger forvaltningsekspert.

Sociale bedragere, der med fiktive skilsmisser og adresser snyder sig til offentlige ydelser, går hårde tider i møde med øget risiko for afsløring.

Et bredt flertal i Folketinget vil nu pålægge banker, Post Danmark, boligselskaber, fagforeninger, A-kasser og telefon- og forsyningsselskaber pligt til at udlevere kunders eller medlemmers adresser til landets kommuner.

Dermed får kommunerne et nyt våben i kampen mod det omfattende sociale bedrageri. De vil fremover kunne sammenligne de nye oplysninger med mistænkte borgeres folkeregisteradresser.

Og de private eller halvoffentlige selskaber får ingen chance for at undslå sig. Hvis de nægter at udlevere oplysningerne, skal de kunne idømmes bødestraf.

Det fremgår af et nyt ændringsforslag fra indenrigsminister Karen Jespersen (S) til regeringens forslag til en ny CPR-lov. Forslaget er sikret et bredt flertal, inden CPR-loven forventes vedtaget i løbet af to uger.

Samtidig udgår et omstridt element i det oprindelige lovforslag. Her havde regeringen lagt op til, at også private borgere skulle omfattes af den såkaldte sladrepligt og for eksempel tvinges til at give oplysninger om deres naboer.

En af de argeste kritikere af det oprindelige forslag, afdelingsforstander i forvaltningsret ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, er tilfreds med ændringerne. Og han har intet imod, at private selskaber nu får pligt til at udlevere adresser eller for eksempel oplysninger om forbrug af el, varme og gas.

"Hele min pointe har været, at retsgrundlaget skal være i orden. Det er det nu, og samtidig har kommunerne fået rimelige kontrolmidler. Det skal da afsløres, at folk svindler. Med denne konkrete liste over hvem der skal afgive oplysninger, har vi et præcist lovforslag, som vil gøre det meget svært at snyde med adressen. Men det oprindelige forslag var alt for bredt," siger han.

For ikke at sætte lønmodtagere i pinlige situationer er arbejdsgivere ikke omfattet af den nye pligt til at afgive oplysninger.

Formanden for Folketingets kommunaludvalg, Knud Erik Kirkegaard (K), finder det derimod rimeligt, at for eksempel banker pålægges at hjælpe i kampen mod "denne slags kriminalitet."

"Kommunerne vil få stor gavn af det her," fastslår han.

Samme melding lyder fra lederen af Høje-Taastrups specialenhed mod adressefusk, Ole Seidling: "Det her er et klart fremskridt, fordi vi nu kan konstatere uoverensstemmelser mellem folks folkeregisteradresse og reelle bopæl. Men vi er også glade for, at sladrepligten er blevet fjernet. Det var at gå for vidt," siger han.

Den nye CPR-lov indskærper desuden, at kommunerne skal afholde sig fra egentligt politiarbejde i deres forsøg på at opklare socialt bedrageri. Har de en konkret mistanke om fusk med adressen, skal sagen politianmeldes.