Bank skal på anklagebænken igen for kursfup

Anklager får medhold i Højesteret i sag om manipulation af kursen på en obligation. Om igen, siger Højesteret.

Ringkjøbing Landbobank er under anklage i en sag om kursmanipulation, men har nægtet sig skyldig (arkivfoto). Free/Ringkjøbing Landbobank Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En straffesag mod Ringkjøbing Landbobank om kursmanipulation skal behandles på ny.

Tirsdag har Højesteret besluttet at sende sagen tilbage til Vestre Landsret, som ellers frifandt banken i maj sidste år.

Årsagen er, at landsretten ifølge Højesteret har misforstået loven.

Afgørelsen er en sejr for anklagemyndigheden, som netop havde krævet, at sagen blev hjemvist.

Vestre Landsret frifandt såvel Ringkjøbing Landbobank som bankens kunde, et anpartsselskab. Også to personer er tiltalt.

Omdrejningspunktet i sagen er bud på en virksomhedsobligation på sidste handelsdag i 2011.

På grund af manøvren steg anpartsselskabets værdier med cirka 13 millioner kroner, har Bagmandspolitiet påstået.

Beskyldningen drejer sig om, at kursen blev manipuleret op på et kunstigt høj niveau.

Men i forvejen var der kun ganske få handler med obligationen. Dette var et af de afgørende argumenter, da landsretten frifandt banken, selskabet og de to personer.

Det var ikke muligt at fastslå, at to købsordrer påvirkede kursen i en retning, som afveg fra den reelle værdi i markedet, mente landsretten.

 

/ritzau/