Bandekriminelle skød sidste år med skarpt på åben gade 17 gange

Ifølge Rigspolitiet er konfliktniveauet mellem landets rocker og bandegrupperinger steget i første halvdel af 2016.

Billedet er fra en ransagning af rockerborgen på Svanevej i Københavns nordvest kvarter. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen

Det ulmer i miljøet omkring landets rockerklubber og bander.

Sidste år åbnede personer med tilknytning til miljøet ild i det offentlige rum ikke færre end 17 gange.

Skyderierne samt et knivstikkeri resulterede på landsplan i fem dødsfald og 19 sårede. De rocker- og banderelaterede skudepisoder var dermed i 2015 statistisk set mere dødbringende end tidligere år.

»Der er sket en forråelse i det her miljø, det er der ingen tvivl om. Det har udviklet sig negativt, og banderne agerer mere konfronterende over for deres konkurrenter på det kriminelle marked,« sagde politiinspektør ved Rigspolitiet Michael Kjeldgaard tidligere på efteråret til Berlingske.

Af eksempler på skyderier i 2015 beskriver Rigspolitiet i rapporten en konflikt mellem grupperingerne Brothas Souljaz og B27, som blev støttet af Gremium, hvor der ifølge politiet blev begået et drab på et medlem af Brothas Souljaz i slutningen af 2015.

Rigspolitiet nævner også trippeldrabet på Frederiksberg sidste år samt en række skyderier mod forskellige klubhuse.

De nye tal for antallet af skyderier i det offentlige rum fremgår af den netop offentliggjorte rapport fra Rigspolitiet, »Rockere og bander 2015«.

Rigspolitiet beskriver i rapporten også, hvordan flere af de i alt 96 grupper i politiets søgelys har skruet op for »deres ekspansion- og rekrutteringsaktiviteter landet over«.

Derudover fremgår det, at situationen i første halvår af 2016 »generelt har været præget af et øget spændingsniveau bl.a. på grund af tilgangen af flere nye internationale grupper og deres involvering i territoriale magtkampe og ændringer i personers tilhørsforhold«.

Ikke desto mindre er det Rigspolitiets opfattelse, at de senere års koordinerede politiindsats i samarbejde med bl.a. Skat, kommunerne og Kriminalforsorgen virker efter hensigten.

»Det vurderes generelt, at indsatsen mod rocker- og bandemiljøet (...) skaber et massivt pres mod de enkelte medlemmer,« står der i rapporten.

Dansk politi har »med gode resultater til følge« benyttet den såkaldte Al Capone-model i samarbejde med Skat i 2015. Metoden bliver brugt til at bekæmpe bandekriminaliteten ved at stresse bandemedlemmerne økonomisk.

I praksis foretager Skat grundig kontrol af relevante personer og virksomheder inden for rocker- og bandemiljøet og af de personer, som er med til at tilføre miljøet økonomiske midler. Samarbejdet mellem Skat og politiet fortsætter i 2016.

Derudover har det ifølge Rigspolitiet haft en positiv effekt, at der med bandepakken »Fast greb om banderne« fra 1. juli 2014 blev indført særregler for rockere og bandemedlemmer, som afsoner en fængselsstraf. Blandt andet muligheden for at afskære bande- og rockerrelaterede indsatte fra muligheden for prøveløsladelse, når deres gruppering deltager i en voldelig konflikt med en anden gruppering.

Ifølge Rigspolitiet har disse regler haft en afdæmpende effekt på konfliktniveauet.

I alt holder dansk politi øje med 1.376 personer, som anses for at have tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

Det antal er faldet gradvist de seneste tre år fra 1.759 i 2013, men Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at antallet »ikke viser noget om konfliktniveauet, ligesom det heller ikke skal betragtes som en entydig indikator for omfanget af tilstrømningen af personer til grupperingerne«.

Ifølge Rigspolitiet skyldes grupperingernes aktive ekspansions- og rekrutteringsstrategier i 2015 især en stigende tendens til, at eksisterende bander søger om optagelse i internationale grupperinger, som Mjølnerparken-banden Brothas Souljaz gjorde sidste år, da den blev del af den tyske gruppering Black Jackets.

Når en bande bliver en del af en international organisationen, vil den få en strammere struktur og en mere hierarkisk opbygning.

Det vil ifølge Rigspolitiet typisk give banderne en mere systematisk tilgang til rekruttering af nye medlemmer med en fastsat aldersgrænse og specifikke rammer for status og plads i bandens hierarki.

Fællesskabsfølelsen - en vigtig faktor i forhold til rekruttering - bliver ifølge Rigspolitiet styrket med optagelsen i de internationale klubber, fordi medlemmerne får en følelse af at være en del af noget større.

Det samme gælder det øgede konfliktniveau banderne imellem, som angiveligt også styrker sammenholdet i de enkelte bander.

Af samme grund hæfter Rigspolitiet sig i rapporten ved, at samarbejdet med de øvrige EU-lande og politisamarbejdet i Europol spiller en central rolle i bekæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet i Danmark.

»I sager af denne karakter er det af afgørende betydning, at der etableres et internationalt samarbejde, idet den udøvede kriminalitet udøves i forskellige lande og af forskellige grupperinger/nationaliteter,« skriver Rigspolitiet i rapporten.

LÆS MERE