Bandefolk anholdt for drabsforsøg

Læs mere
Fold sammen

To mænd med tilknytning til det københavnske bandemiljø er tirsdag blevet anholdt i forbindelse med et drabsforsøg i Brønshøj juleaften. Det skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge Københavns Politi er mændene tilknyttet banden Brothas, og det samme er fire personer, der ved samme lejlighed blev anholdt for røveri.

»De fremstilles alle her til formiddag. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer omkring røverisigtelsen,« siger lederen af politiets afdeling for organiseret kriminalitet, Lau Thygesen, til ekstrabladet.dk.

Drabsforsøget fandt sted på Frederikssundsvej i Brønshøj, hvor to bevæbnede mænd stormede et lokale og skød en 34-årig mand i brystet. Manden overlevede drabsforsøget.

Politiet vurderer, at der var tale om et internt opgør i bandemiljøet

BNB