Bandeekspert: Fred giver alternativer til medlemmerne

Unge med indvandrerbaggrund, der er blevet fanget ind i bander på Nørrebro, kan komme til at få stor gavn af fredsaftalen mellem to af de hårdeste grupper. De får mulighed for at overveje et alternativt liv, vurderer bandeekspert.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om fredsaftalen mellem banderne fra Blågårds Plads og Mjølnerparken på Nørrebro i København ikke har sendt politiske arme i vejret, er det et skridt mod mere tryghed i områderne, mener bandeekspert og pædagogisk konsulent Jacques Royal.

- Det er godt, at der kommer fred over hele linjen. Det startede jo med rockerne, der sluttede fred med hinanden. Så slutter de fred med indvandrerne. Og nu slutter indvandrergrupperne fred. Det bedste er, hvis der er ro på mellem banderne, siger han og uddyber:

- Tager man det fra bunden af, betyder det, at du og jeg ikke længere skal færdes på de steder med samme frygt og usikkerhed. Og for de, der er blevet fanget ind i randgruppen, giver det noget mere bevægelsesfrihed, mens det for de, der er i grupperingerne, kan give mulighed for at stoppe op og tænke på, om de skal noget andet i deres liv. Man går ind i bander, når det er gode tider, og det er svært at forlade dem i dårlige tider. Nu er det tålelige tider, og så kan meget lade sig gøre, siger bandeeksperten.

Også Aydin Soei, sociolog med stort kendskab til Nørrebro-banderne og vært på Radio 24syv, vurderer, at fredsaftalen kan lægge låg på skyderier og overfald i københavnerbydelen.

- De, der især har stået i vejen for fred, har været banderne fra Blågårds Plads og Mjølnerparken, fordi hadet mellem de to grupper har været så stort. Så det her er banebrydende, forklarer han til Radio 24syv og understreger, at det efter hans mening er en af de største begivenheder, siden bandekonflikten brød ud i 2002.

Alligevel er både han og Jacques Royal enige om, at det ikke nødvendigvis sætter en fuld stopper for konflikten.

- Der er også personlige forhold i det her, og derfor er det ikke sikkert, at freden er sikret. Familier har mistet pårørende, og venner har mistet venner. Derfor kræver det, at man samtidig med freden formår at glatte de personlige issues ud, siger Royal.

Fra politisk side på Københavns Rådhus er aftalen blevet kritiseret, blandt andet man tvivler på, at den bliver overholdt. Men også fordi freden er blevet indgået i samarbejde med en religiøs gruppe frem for politiet eller gademedarbejdere.

Men netop det er et bevidst valg, som ikke udelukkende bunder i religion, mener Jacques Royal.

- De foregående konflikter er skabt mellem banderne selv, og mange af løsningerne kan banderne selv finde ud af. Men når de skaber fred og vælger at gøre det i religiøse lokaler, handler det også om, at der er en uvildig part med - de såkaldte visdomsmænd - som ikke er involveret i konflikten, sådan som både gademedarbejdere og politiet er. De lover freden ikke bare over for hinanden, men også over for visdomsmændene, siger bandeeksperten og vurderer, at det også handler om både ære, respekt og tillid til systemerne.

- De har mere tillid til visdomsmænd, som bevæger sig i de religiøse kredse, end til for eksempel politiet. Og så drejer det sig om, at alle inden for indvandrerkredsene - fædre, onkler, brødre - får det at vide.