BAGGRUND: Patienter behandles lynhurtigt på de danske sygehuse

Imens debatten om vente- lister og kvalitet på danske sygehuse raser, viser en ny OECD-undersøgelse, at det danske sundhedsvæsen hører til blandt de mest effektive i den vestlige verden. Men medaljen har også en bagside.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//279/279472/279472_original.jpg'>Se i stort format</a><p> Fold sammen
Læs mere

På Hillerød Hospital lod de sig inspirere af de japanske Toyota-fabrikkers metoder til at producere biler i lyntempo og fik sat antallet af scanninger i vejret med 35 pct.

I Københavns Amt lykkedes det at forøge antallet af operationer på de dagkirurgiske afdelinger, hvor patienterne sendes hjem samme dag, med 50 pct. på fire år. Det skete, efter at man bl.a. havde studeret produktions-metoder hos Egetæpper i Herning.

Overalt på de danske sygehuse på nogle afdelinger dog nok mere end på andre er der fokus på, hvordan flere patienter kan behandles hurtigere, bedre og mere effektivt. Derfor kommer det heller ikke bag på fagfolk og mangeårige sundhedspolitikere, at Danmark i en ny OECD-undersøgelse af en række udvalgte behandlinger fremstår som et af de mest effektive lande, når man sammenligner, hvad man får ud af de penge, man poster ind i systemet.

Her ligger vi helt i top sammen med Storbritannien og Finland og langt foran lande som USA, Frankrig og Sverige, der kunne hente betydelige besparelser ved at skele til de danske sygehuse.

»Man skal ikke drage for voldsomme konklusioner, men det er da en tanke værd, at vi falder så positivt ud. Men det gør vi faktisk ofte, når man laver den type sammenligninger af produktivitet, og af hvad man får ud af pengene,« siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.

Danmark i top
Den slags måles bl.a. i liggetider dvs. hvor længe patienterne er indlagt og her ligger Danmark ifølge en anden undersøgelse nede omkring fem dage i gennemsnit, hvilket hører til blandt de absolut korteste i OECD-landene. Tilsvarende er sammenligninger af ventetider til en række operationer også ofte faldet ud i dansk favør.

Senest har en norsk analyse antydet, at produktiviteten på de danske og finske sygehuse er højere end på norske og svenske sygehuse. Når det har udviklet sig sådan, hører det givetvis sammen med, at udgifterne til det danske sundhedsvæsen gennem årtier er blevet styret stramt.

Siden 1970 har sundhedsudgifternes vækst i Danmark været uhørt lav i sammenligning med alle andre lande i den vestlige verden. Både Nyrup-regeringen og Fogh-regeringen har ganske vist skruet noget op for blusset, men Danmark ligger stadig kun midt i feltet blandt OECD-lande, når man sammenligner sundhedsudgifternes andel af bruttonationalproduktet.

De relativt beskedne økonomiske rammer har presset afdelingerne til at udvise stor kreativitet. Der bliver benchmarket og studeret såkaldte Lean-metoder for at skabe mere værdi med færre ressourcer. Lean betyder »trimmet« og går ud på at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering. Og så bliver der lavet accelererede patientforløb som aldrig før på de danske sygehuse.

Danske Regioner har netop udgivet et modelkatalog med vellykkede projekter til inspiration for andre sygehuse. F.eks. er Århus Sygehus begyndt at bruge telemedicinsk udstyr, så patienter med »diabetisk fodsår« i større udstrækning kan behandles derhjemme frem for på sygehuset. På den måde slipper patienten for at drage ind på sygehuset, som til gengæld sparer mange penge i personale- og tidsforbrug.

Mere for pengene
Arbejdet med at få mere ud af pengene fylder desuden en del i regeringens foreløbige udspil til en kvalitetsreform af den offentlige sektor, og der er givetvis stadig en del at hente på det felt.

Kræftskandalen sidste år udstillede f.eks., at der var ganske stor forskel på, hvor mange strålebehandlinger de forskellige kræftcentre var i stand til at yde med nogenlunde det samme apparatur og personalenormeringer.

I kølvandet på OECD-undersøgelsen bebuder sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) således, at der skal »øget fokus på kvalitet«.

»Den faglige kvalitet kan gøre forskellen mellem liv og død. Regeringen vil derfor sætte klare mål for kvalitet og konsekvenser. De gode præstationer skal belønnes. Og det bedste skal være målet som standard. Vi skal derfor skabe bedre rammer for at videreudvikle personalets kompetencer og lære af de bedste,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Der skal penge til
Men det er også en evig politisk diskussion, at øget effektivitet ikke gør det alene; der skal også flere penge til. Det argument fremføres højlydt af oppositionen og ude i regionerne, hvor man bl.a. tilskriver de pauvre danske resultater på kræftområdet, at skiftende regeringer har været for fedtede med bevillingerne.

Velfærdskommissionen har også peget på, at danskernes relativt korte middellevetid sandsynligvis også kan kædes sammen med den lave vækst i sundhedsudgifterne.

Derfor er forventningen også, at regeringen vil være parat med en stor pose penge til sundhedsvæsenet, når man kommer med det endelige udspil til en kvalitetsreform efter sommerferien. Alligevel vil det sikkert fortsat give god mening at have fokus på, hvordan man med et af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) yndlingsudtryk kan »work smarter not harder«.