Baggrund: Heroinen har fået oprejsning

Heroinens historie er gået fra glans til det dybeste mørke hul. Nu er heroinen tilbage som behandling i en stribe lande og måske nu også snart i Danmark.

Heroinen er på vej mod sit comeback. Over store dele af verden er lægeordineret heroin vendt tilbage til lægeværelset. Det er sket efter årtier, hvor heroinen kun er blevet forbundet med alverdens ulykker den sikre vej mod narkomani, Istedgade og Christiane F.

Billedet har fået lov til at stå frem til midten af halvfemserne, hvor lægerne igen fik øjnene op for stoffet.

Sådan er det i Schweiz, Tyskland, Holland, Spanien, Canada og Belgien. I Australien, USA, Italien og Frankrig overvejer man også lægeordineret heroin.

En gave fra himlen uden bivirkninger
Heroinen blev opfundet i 1874 af en engelsk kemiker, som testede sine opfindelser på hunden. Det gjorde han også i denne omgang, men da hunden kastede op i store mængder, droppede han ideen igen. Mere end tyve år senere kom det tyske medicnalfirma Bayer på banen og lancerede heroinen i 1898. Det skete, efter at kemiker Heinrich Dreser havde genopfundet stoffet. Han testede det på sine medarbejdere og da en af dem beskrev det sådan, at stoffet fik ham til at føle sig begejstret heroisch på tysk lå navnet lige for: Heroin.

Det blev i første omgang anset for at være en fantastisk opfindelse. Heroinen blev brugt som hostemedicin, og man anså det for at være ti gange mere effektivt end de hidtidige produkter, og så havde det kun en tiendedel af bivirkningerne. På det tidspunkt var tuberkulose og lungebetændelse blandt de hyppigste dødsårsager, og da heroinen kraftigt reducerede hosten, så var nattesøvnen reddet og heroinen blev anset for en gave fra himlen.

Allerede i 1899 producerede Bayer et ton om året og eksporterede til 23 lande. Især USA var storimportør og her kunne man få heroin-pastiller, heroin-sugetabletter, almindelige tabletter, vandopløseligt heroin-pulver og sågar heroin-eliksir.

Heroin er et morfinpræperat og som sådan et af verdens bedste, når det handler om smertelindring. Det fantastiske troede man var, at stoffet heller ikke var vanedannende.

Det var det. I 1902 begyndte de første forskere at beskrive den negative side og i 1913 indstillede Bayer sin produktion efter en eksplosion i antallet af indlæggelser på hospitaler i New York og Philadelphia. Her var folk igang med at sælge affald og skrot for at få råd til heroinen og derfra stammer navnet junk og junkie. I 1924 blev såvel brug som produktion af heroin forbudt i USA samme år som opfinder Dreser døde.

Mere end hver fjerde tilbage i job
I 1991 besluttede den schweiziske regering at iværksætte et tre-årigt forsøg for at behandle cirka 1.000 hårdt belastede narkomaner på grund af, at Schweiz dengang havde de højeste dødstal blandt stofmisbrugere. I 1999 besluttede landet via en folkeafstemning, at gøre det til en fast del af behandlingen 70 procent sagde ja. Siden fulgte Holland, hvor heroin også i dag er en fast del af behandlingen.

I forbindelse med Folketingets høring om heroin i maj fortalte udenlandske eksperter om resultaterne. Dr. Uwe Verthein fra Hamburg illustrerede den tyske succes med, at narkomanerne som jo ellers er den hårdest ramte gruppe i et vist omfang er begyndt at arbejde:

»På baggrund af de vanskelige arbejdsmarkedsforhold, må en 11 procents stigning i antallet af patienter med fast arbejde og hele 27 procent efter to år i et heroinforsøg siges at være en betydelig succes. Blandt de patienter, der blev vurderet til at være erhvervsegnede, stiger andelen af lønmodtagere endda fra 25 pct. til 43 pct.« fortalte han.

Fra 850 til 150 nye misbrugere
I Holland har 11 procent sluppet behandlingen og er blevet clean, oplyste dr. Vincent Hendriks, seniorforsker ved Centrale Commissie Behandeling Heroinverslaafden.

I Holland viser tallene, at effekten med heroin er dobbelt så høj som med metadon. Heroin gav en succesrate på 56,6 procent mod 31,6 procent til gruppen på metadon. Politikerne herhjemme har frygtet, at lægeordineret heroin ville lokke nye brugere til: I Schweiz begyndte 850 at misbruge heroin i 1990. Da lægeordineret heroin blev indført viste tallet fra 2002, at antallet af nybegyndere var faldet til 150.

Sideeffekten er et stort fald i kriminaliteten. En gruppe hollandske forskere har fået trykt en sundhedsøkonomisk analyse i British Medical Journal, som viser, at for hver narkoman i behandling sparer samfundet 240.000 kroner om året til bekæmpelse af kriminalitet og erstatninger. Prisen per narkoman på lægeordineret heroin vil være 130.000 kroner.

Hos tyskerne faldt kriminaliteten med 50 procent det første år og 25 procent det andet år.

Heroinen er på vej tilbage.