Baggrund Et omdiskuteret overgreb

Mens både Sverige og Norge har gjort sig flere erfaringer med sager om pige- omskæring, ser vi først nu – efter et årtis heftig debat – en konkret sag herhjemme.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omskæring af piger kom for alvor på dagsordenen, da det i 2002 blev afsløret, at adskillige somaliske imamer i Danmark var fortalere for indgrebet.

Siden da er det blevet til lovændringer, tværministerielle rapporter og oplysningspjecer, men ingen identificerede ofre – indtil sidste sommer, da Københavns Politi sigtede et forældrepar for at have omskåret to døtre. Den første straffesag om omskæring herhjemme.

Overgrebet har været strafbart siden 1993 – og Sundhedsstyrelsen iværksatte i 1997-2000 en omfattende oplysningsindsats. Det skete bl.a. som reaktion på øget indvandring fra lande, hvor pigeomskæring er en tusindårig tradition – eksempelvis Somalia, Eritrea og Sudan.

Men i efteråret 2002, med afsløringen af herboende somalieres positive syn på omskæring – eller kønslemlæstelse, som fagfolk understreger er den korrekte betegnelse – begyndte debatten for alvor at rase.

Den nåede flere ministerier, der nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. skulle kortlægge området og vurdere behov for lovændringer. Enkelte politikere krævede tvangsundersøgelser af alle de piger, der måtte anses for at være i risikogruppen – op til 1.500, lød meldingen. Reaktionen fra det somaliske miljø kom prompte. De truede med at tage deres børn ud af institutioner og skoler, hvilket udløste trusler fra regeringen om i så fald at skære i familiernes kontanthjælp.

Også statsministeren berørte emnet i sin nytårstale, hvor han langede ud efter »middelaldertænkning og småpigers lemlæstelse ved omskæring«.

Resultatet blev bl.a. en lovskærpelse i 2003. Her blev det gjort ulovligt også at få piger omskåret i udlandet, og samtidig indførtes en særlig indberetningspligt for kommuner og myndigheder.

Flere nordiske eksempler
Hvad debatten derimod ikke mundede ud i, var identificering af egentlige ofre. Kommunale læger meldte om enkelte omskårne piger, der dog selv fortalte, at de var blevet omskåret flere år inden, de kom til Danmark. Indberetninger om nye sager dukkede ikke op.

Fagfolk har imidlertid løbende udtalt, at der må være tilfælde, der bare ikke bliver opdaget. Især Foreningen mod Pigeomskæring har advaret mod at tro, at fænomenet er udryddet i Danmark.

Et kig til vores nabolande vidner dog om, at et – omend begrænset – antal piger fortsat udsættes for omskæring under rejser til hjemlandet.

Både Norge og Sverige, har høstet flere erfaringer end os. Så sent som i sidste uge sigtede norsk politi en 43-årig mand for at have fået omskåret sin ti-årige datter i Somalia sidste sommer, og i den forbindelse udtalte Oslo Politi, at de i øjeblikket efterforsker fire sager. Allerede i 2007 kom det frem, at Oslo Politi havde kendskab til tre tilfælde, hvor norske læger var blevet truet af forældre til at udføre omskæringer.

I Sverige, der også har set en håndfuld sager, er pigeomskæring blevet vurderet af retssystemet. I efteråret blev en 43-årig kvinde idømt tre års fængsel for at have fået omskåret sin tiårige datter i Somalia. Hun skulle tillige betale datteren 450.000 svenske kroner i erstatning. Også en 41-årig svensk-somalisk mand er blevet idømt to års fængsel for at have fået omskåret sin 12-årige datter.

Den retslige del af den danske sag tog først sin begyndelse i går, men sagen har allerede fået et efterspil. Efter anholdelserne af forældreparret i sommer vedtog Socialudvalget i Københavns Borgerrepræsentation at få iværksat en kommunal handlingsplan.