Baggrund: Den humanistiske vinkel er lagt væk

De seneste år er der sket et markant skift i indvandringen til Danmark. Vi smækker nu døren i for nogle og siger i langt højere grad velkommen til de grupper af mennesker, som vi selv kan profitere af, vurderer forsker.

I slutningen af 60erne var det gæstearbejdere fra især Tyrkiet og Jugoslavien. I 80erne og 90erne var det flygtninge fra bl.a. Sri Lanka og Somalia. Og i dag er det i høj grad vores europæiske naboer – især fra de nye EU-lande – der banker på Danmarks dør.

De kommer hertil på jobkort, på green-cards, på EU-opholdsbeviser eller via den såkaldte Øst-aftale. De kommer hertil for at arbejde og studere – og det er den tendens, der over de senere år har ført til, at Danmark nu oplever den største indvandring nogensinde. Og en indvandring, der adskiller sig fra den, landet ellers har oplevet i de sidste årtier.

For det første overskygger de mange tusinde opholdstilladelser til arbejde og uddannelse nu klart andelen af familiesammenføringer og asylmodtagere. For det andet er det i dag overvejende borgere fra Europa og andre vestlige lande, der kommer til Danmark, mens andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er dalet.

Indvandringens karakter i dag er i særdeleshed et resultat af de reguleringer i Udlændingeloven, der har set dagens lys, efter den borgerlige regering kom til. Mens der er blevet strammet på familiesammenførings- og flygtningeområdet, har politikerne gang på gang lempet reglerne og tilføjet nye ordninger for at gøre Danmark mere og mere attraktivt for den kvalificerede arbejdskraft, der til stadighed efterspørges, forklarer ph.d.-stipendiat Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet, der forsker i integration og migration.

»Specielt inden for de seneste tre-fire år har man forsøgt at gennemføre et skift i indvandringen til de grupper, som man gerne vil have flere af, mens den anden gruppe er nede på et minimum. Vi ser mindre på hvilke problemer, der er ude i verden, men på hvilke problemer, vi har i Danmark. Den humanistiske vinkel er lagt væk, så vi nu fokuserer på den værdi, vi kan få af de folk, der kommer ind i landet,« siger han.

I 2002 indførtes jobkort-ordningen, der skulle sikre en smidig adgang for de udlændinge, der kan bidrage på områder, hvor Danmark mangler hænder, eksempelvis ingeniører, læger og it-folk – og på blot to år er antallet af udlændinge på jobkort mere end fordoblet. I 2005 fik 941 personer ophold med jobkort, i 2007 var tallet 2.059.

Senere kom Greencard-ordningen, der gør det muligt for udenlandske studerende, som afslutter en videregående uddannelse i Danmark, at blive i landet i et halvt år for at søge arbejde. Og også den såkaldte Øst-aftale, der åbner døren til det danske arbejdsmarked for borgere fra de nye EU-lande, har haft mærkbare konsekvenser. Knap 5.000 opholdstilladelser til østarbejdere i 2005 voksede til knap 14.000 i 2007.

Vi skal tilbage til slutningen af 60erne for at finde en så eksplosiv tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, der dog stadig ikke når det nuværende omfang. Dengang var der relativ fri adgang til Danmark for arbejdende udlændinge, så længe de kunne forsørge sig selv og betale for en hjemrejsebillet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 1965 registreret ca. 13.500 udlændinge med arbejdstilladelse, og heraf kom over halvdelen fra Vesttyskland, Storbritannien og Nordamerika. Ved udgangen af 1973 var antallet af udlændinge med arbejdstilladelse vokset til ca. 36.000, og nu kom mere end hver tredje udlænding fra »nye« lande, som Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien.

Op igennem 80erne fortsatte indvandringen med at stige – og i løbet af to årtier blev Danmark endestation for en række flygtningestrømme fra lande som Iran, Sri Lanka, Libanon, Somalia og det tidligere Jugoslavien. Og grænserne var forholdsvis åbne over for disse grupper, vurderer Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet. »Først i 1983 lavede man Udlændingeloven, der var enorm liberal, og der gik lang tid, før man ændrede på den. I stedet lavede man særlovgivning, eksempelvis Bosnier-loven. Der skete ikke noget særligt, før den nuværende regering markant lukkede til, så vi med ét slag fik en af de strengeste udlændingelove,« fortæller forskeren, der forventer, at den nuværende tendens fortsætter, så der fortsat skrues ned på flygtninge- og familiesammenføringsområdet, og samtidig skrues op for den kvalificerede arbejdskraft.

»Der er ingen tvivl om, at det, man ønsker, er, at folk lægger nogle års arbejde i Danmark, mens der er behov, og derefter rejser igen. Om det præcis er, hvad der kommer til at ske, har vi endnu ikke forskningsmæssigt belæg for. Ser man på England, som var de første, der rigtigt åbnede for Øst-arbejdere, så viser det sig, at de er blevet. Det er ikke den retning, man ønsker at gå i Danmark, men det er et spørgsmål om, hvor restriktive vi kan være, hvis vi samtidig vil tiltrække arbejdskraften,« siger han.