Baggrund: De små sygehuse har det skidt

Politikerne i flere af landets regioner har valgt at bevare de små sygehuse, selv om både Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren anbefaler en dramatisk reduktion. Lokalpolitikerne frygter nemlig befolkningens vrede, men manglen på politisk mod kan koste dyrt, når regeringen skal dele milliarder ud til investeringer i fremtiden sundhedsvæsen.

Nærheden og kontakt til sundhedspersonalet fremhæves af mange patienter som positive elementer ved de lokale sygehuse, og på Kalundborg Sygehus med kun 94 senge, håber man at kunne fortsætte som hidtil, selv om stordrift står på den politiske dagsorden. På billedet er det Kent Ipsen, der tilses af sygeplejerske Ditte Keidser Jensen. Fold sammen
Læs mere

Det lyder umiddelbart pebret. 193.000 kroner om måneden må hospitalsledelsen på Kalundborg Sygehus punge ud, når sygehusets svenske vikarierende overlæge skal have sin løn. Og selv om en del af pengene går til det vikarbureau, der formidlede kontakten mellem lægen og sygehuset, så er der fortsat endog meget langt ned til de cirka 70.000 kroner om måneden, som en af hospitalets danske overlæger må»nøjes« med.

Men sygehuset har intet andet valg end at betale de godt 2,3 millioner kroner, som det årligt koster at have den svenske læge ansat. Ingen danske læger gider nemlig at tage hans job på sygehuset i den vestsjællandske provinsby, hvor sygehuset med de blot 94 sengepladser hører til blandt de mindste i Region Sjælland.

»Vores største problem er, at vi ikke kan tiltrække læger til sygehuset. Lige nu har vi to ubesatte overlægestillinger. Men der er slet ikke kommet nogen ansøgninger. Vi ligger simpelthen for langt væk fra alting, til at vi er en attraktiv arbejdsplads. Samtidig nærmer de nuværende læger sig pensionsalderen. Eksempelvis er gennemsnitsalderen 60 år hos lægerne på røgtenafdelingen,« siger Gitte Kærsgaard, der er oversygeplejerske på Kalundborg Sygehus.

Krav om stordrift
Kalundborg Sygehus deler dermed skæbne med en lang række af landets mindste sygehuse.

Manglen på læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale er så udtalt, at Sundhedsstyrelsen med sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som bagmand anbefaler, at politikerne i de nye regioner lukker akutberedskabet på cirka halvdelen af landets sygehuse og samler behandlingerne på de større sygehuse for patienternes skyld.

»De hospitaler, der modtager akutte patienter, skal også kunne tilbyde en behandling, der er i orden. Og så må det være op til regionspolitikerne at vurdere, hvordan de bedst kan sikre det ellers giver de jo reelt patienterne en falsk tryghed. Jeg vil ikke blande mig, om det ene eller det andet sygehus skal lukke, jeg kan bare henvise til, at Sundhedsstyrelsens faglige vurdering er, at omkring halvdelen af sygehusene ikke skal have akut-funktioner i fremtiden,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog langt fra alle regioner, der er indstillet på at gå så drastisk til værks, som Sundhedsstyrelsen og ministeren gerne ser. Flere regioner, især dem på Sjælland, er i deres nye sygehusplaner veget uden om at lukke mindre sygehuse og samle behandlingerne på færre, større enheder.

I Region Hovedstaden er det besluttet at lukke to mindre genoptræningsenheder i Hornbæk og i Esbønderup, men man opretholder stadig skadestuer og akutberedskab på 11 hospitaler, ligesom der skal være psykiatrisk behandling på Hørsholm Hospital.

Også i Region Sjælland har politikerne valgt en tilbageholdende strategi, når det gælder sygehuslukninger bl.a. af frygt for massive protester i lokalbefolkningen, fakkelvagter foran sygehusene og mistede stemmer ved næste valg.

Færre støtter de små
Spørgsmålet er dog, om politikerne har noget at frygte. Gallup har for Berlingske Tidende spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres syn på lukning af små sygehuse. Samme spørgsmål stillede Gallup tilbage i 1994, og svarene viser, at antallet af danskere, der vil bevare de mindre sygehus for næsten enhver pris er faldet fra 75 procent til 40 procent.

»De entydige udmeldinger om behovet for en centralisering er slået igennem i befolkningen. Danskerne er parate til en stor reform. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt hvor lidt politisk mod, der har været i nogle regioner til rent faktisk at gennemføre den,« siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

I Danske Regioner er det også vurderingen, at der er kommet større forståelse i befolkningen for, at man skal ind til specialisterne på de store sygehuse, hvis man »virkelig har brug for hjælp« og at det også gør det nødvendigt at ændre på strukturen.

»Vi er i gang med processen. Det er også rigtigt, at protesterne måske ikke er helt så stærke som tidligere, når der er planer om at lukke et lille sygehus. Men tag ikke fejl: Der kommer altså protester. Det handler jo også om arbejdspladser,« siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner Orla Hav (S).

Klar til at betale
Færre, men bedre og mere specialiserede sygehuse er et helt centralt element i regeringens pt. uden sammenligning største prestige-projekt, kvalitetsreformen.

Reformen skal løse en af de mest presserende udfordringer på den politiske dagsorden: Hvordan kan den offentlige sektor fortsat udvikle sig i en tid med mangel på arbejdskraft, små ungdomsårgange, flere ældre og ikke mindst de stadig stigende forventninger i befolkningen til omfanget og kvaliteten af den service, de offentligt ansatte kan producere for skattekronerne?

I det arbejde er sundhedsområdet af åbenlyse politiske årsager sundhed og sygehuse står generelt øverst på listen over befolkningens velfærdsønsker prioriteret som nummer ét. Og ifølge Lars Løkke Rasmussen er regeringen villig til at betale, hvad det koster at få et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Men i den formulering ligger også gemt, at kun de regioner, der er villige til at gå drastisk til værks herunder lukke mindre og ineffektive sygehus kan forvente at få del i pengene til bl.a. udvikling, nybyggeri og apparatur. Og når først det går op for regionspolitikerne, så er Lars Løkke Rasmussen overbevist om, at nogle af de mindre sygehus alligevel vil få kniven.

»Jeg er sikker på, at der vil være regioner, som vil justere i de planer for ny sygehusstruktur, som ligger på bordet nu. Justeringerne vil ikke komme, fordi jeg siger, at de skal lukke flere sygehuse, men fordi de vil indse, at der faktisk er økonomi til at lave massive investeringer i f.eks. nye sygehuse. Men skal vi betale, så vil vi også være sikre på, at der bliver tale om en fornuftig og fremtidssikret investering, hvor specialerne samles på færre adresser. Det vil gavne kvaliteten af behandlingen, og det vil betyde en bedre udnyttelse af ressourcerne,« siger sundhedsministeren.

Sygehuse måændre sig
På Kalundborg Sygehus er der ikke umiddelbart lagt op til de store ændringer. Sygehuset skal efter planen fortsat være et sted, hvor akut syge patienter skal hjælpes og behandles. Men et er planer noget andet er virkeligheden, som den tegner sig i fremtiden. Og med de store problemer med at få kvalificeret sundhedspersonale til byen, så forudser oversygeplejerske Gitte Kærsgaard, at sygehusets dage som »rigtigt« sygehus er ved at være talte.

»Jeg tror, vi holder i fem år mere. Til den tid vil det simpelthen ikke være muligt at modtage akutte patienter, som vi gør i dag. Der er ingen grund til at opretholde et sygehus, hvis det bare er en tom skal. Men stedet skaber tryghed hos borgerne, så jeg tror nok, Kalundborg Sygehus bliver holdt flydende på en eller anden måde. Det bliver groft sagt et sted, hvor man får pleje og omsorg, når man har været inde på de store hospitalsfabrikker for at blive lappet sammen,« siger Gitte Kærsgaard.

De nære ting tæller
Og netop pleje og omsorg kan blive de små hospitaleres vigtigste funktioner i fremtiden. Allerede i dag må mange lokale sygehuse sende patienterne videre, fordi sygehusene ikke selv tilbyder de behandlinger, patienterne skal have.

Det gælder f.eks. for Tina Jensen, der på sjette år lever med brystkræft og ifølge lægernes vurdering allerede nu har levet to år længere, end hun kunne forvente.

Tina Jensen er indlagt på Kalundborg Sygehus - men når hun skal have sin kemoterapi og strålebehandling, så går turen til Rigshospitalet i København. Når hun kommer tilbage til Kalundborg, bliver hun indlagt på det lokale sygehus for at komme til kræfter igen og her er det de små ting, der tæller: En smilende sygeplejerske, et »godmorgen« når hun vågner, eller det faktum, at personalet kender hendes navn, før de kigger på journalen.

»På Kalundborg føler jeg mig ikke bare som et CPR-nummer. Når et flertal af danskerne siger, de får den bedste behandling på de store sygehuse, tror jeg simpelthen ikke, de aner, hvad de snakker om, fordi mange af dem aldrig har været indlagt. At lukke sådan et sted ville være en stor fejltagelse,« siger hun.