»Bageopskrift« skal få flere kvinder i forskning

Knap hver femte forsker på de danske universiteter er kvinde. Nu fremlægger en taskforce helt håndgribelige »bageopskriftsråd« for at sætte fokus på hvordan den balance kan ændres.

Foto: David Leth Williams. Professor Lene odderhede, der forsker i feltet mellem fysik og biologi og er en af landets førende eksperter på stamceller. På torsdag d. 26/02-2015 modtager hun landets største offentlige forskningspris på 1, 2 millioner kr. Yderligere 4 danske topforskere får torsdag overrakt EliteForsk-prisen af kronprinsesse Mary , Eliteforskerprisen. (Foto: David Leth Williams/Scanpix 2015)
Læs mere
Fold sammen

Tiden, hvor kvinder ikke kan få forskerjobs, skal være forbi. Sådan lyder det fra »Taskforce for Flere Kvinder i Forskning«, som på uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens (R) bestilling har fundet løsningen på at få flere kvinder ind på universiteternes forskergange.

Blot 18 procent af danske forskere på professorniveau er kvinder. Det er under EU-gennemsnittet og gør Danmark til det land i Norden med den laveste procentdel af kvindelige professorer. Det er mærkeligt, ifølge forkvinde for task forcen, Liselotte Højgaard.

»Det er altså underligt, at Danmark er det land, der har den laveste professorprocent, og det er derfor, vi har prøvet at finde alle bageopskriftsrådene frem,« siger Højgaard, der blandt de 26 anbefalinger blandt andet foreslår et ”«talentbarometer« og barselsfonde på alle universiteter.

Også den såkaldte »Rip, Rap, Rup-effekt« - dvs. at forskningsledere ofte har tilbøjelighed til at ansætte folk, der ligner dem selv - skal ifølge taskforcen skaffes af vejen.

»I dag vælger en stærk mand med brede skuldre ofte en anden stærk mand med brede skuldre. Vi siger ikke, at nogen har gjort noget forkert. Vi siger bare helt stille og roligt: Tænk lige over, om der er en dame, I har overset,« sige Liselotte Højgaard.

Børn er synderen
Kvindelige studerende er i dag i overtal på de akademiske institutioner indtil de færdiggør deres ph.d.-grad. Herefter stiger andelen af mandlige adjunkter, lektorer og professorer, mens kvinderne mister pusten og falder fra. Ifølge Liselotte Højgaard skyldes det især en ting: børn.

»Hvis nu en forskningsleder skal vælge mellem en mand og en kvinde, så vælger man ofte manden, fordi det er dyrt at give barselsorlov. Derfor siger vi til universiteterne, at de skal oprette barselsfonde, så det at få børn ikke bliver en økonomisk forhindring for universiteterne,« siger hun.

Uddannelses og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R), bakker op om anbefalingerne. Hun lægger især vægt på, at anbefalingerne ikke lægger op til mudderkastning.

»Vi får ofte en betændt debat, når det handler om ligestilling i Danmark. Det kommer ofte til at handle om kvoter eller ikke kvoter. Men det her er konkret og kommer fra forskningsverdenen selv, og jeg vil presse på for, at det bliver implementeret,« siger hun.

Ministeren peger på, at både institutioner, firmaer og politikere skal gøre en indsats for at følge anbefalingerne, men hun vil ikke sætte et specifikt succeskriterium på resultatet.

»Det handler ikke om, at vi skal nå et specifikt antal. Det handler allermest om, at uddannelsesmiljøerne gør en indsats for at ændre på den måde, man plejer at gøre tingene på, så man ikke bliver ved med at agere, som vi har gjort de sidste mange hundrede år,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning« fremlægger endeligt anbefalingerne ved en konference mandag den 4. maj.