Bag om Statsrevisorernes kritik: Ankestyrelsens sager ligger stille i over ni uger

En klagesag i Ankestyrelsen ligger i gennemsnit stille dobbelt så længe, som det rent faktisk tager at behandle sagen. Berlingske er dykket ned i Rigsrevisionens granskning af Ankestyrelsens haltende sagsbehandling.

Statsrevisorerne påtaler, at målsætningen om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger for klagesager på beskæftigelses- og socialområdet ikke er opnået i mere end 16 år – trods skiftende ministres intentioner. Seneste minister på posten er afgående økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), som her forlader lokalerne på Christiansborg, hvor de indledende regeringsforhandlinger finder sted, sammen med partikollega Ole Birk Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter 16 år med en forgæves målsætning om at færdigbehandle klagesager på beskæftigelses- og socialområdet på under 13 uger har Statsrevisorerne nu leveret en sønderlemmende kritik af Ankestyrelsen og det overordnede departement, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som Berlingske skriver onsdag, påtaler Statsrevisorerne, at det siden 2002 ikke har været muligt at bringe sagsbehandlingstid ned i nærheden af målsætningen. Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og medfører øgede udgifter for samfundet, konstaterer Statsrevisorerne.

Det gør de på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen, der over 58 sider afdækker en sagsbehandling, der bliver forringet af flere ugers spildtid, store interne forskelle på effektiviteten i Ankestyrelsens kontorer og en tiltagende sagsophobning.

Dødvande i ni uger

Før sagsbehandlingen overhovedet går i gang, ligger hver sag i gennemsnit stille i over ni uger, mens den venter på, at det relevante fagkontor går i gang med sagen. Det er lige omkring dobbelt så lang tid, som det rent faktisk tager at behandle sagen, når først arbejdet går i gang.

Rigsrevisionen vurderer, at det er en »lang og uproduktiv ventetid, der er uden værdi for borgeren«, men anerkender samtidig, at Ankestyrelsen ikke helt vil kunne fjerne ventetiden, fordi administrationen skal klargøre sagerne, før sagsbehandlerne kan gå i gang med arbejdet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ventetiden er udtryk for, at der er sket en sagsophobning hos Ankestyrelsen »som følge af manglende balance mellem antallet af indkomne sager og det antal sager, som Ankestyrelsen med den aktuelle produktivitet har mulighed for at behandle«.

Tilfældig fordeling og store interne forskelle

Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at der er stor forskel på sagsbehandlingstiden alt efter, hvor i Ankestyrelsen en klagesag lander. På arbejdsskadeområdet bliver sagerne tilfældigt fordelt mellem fagkontorerne, og Rigsrevisionen har evalueret de forskellige kontorer, målt på lønomkostninger per sag. For det mest produktive kontor ligger omkostningerne på 1.630 kroner per sag, mens de ligger på 2.099 kroner per sag for det mindst produktive kontor.

Det vidner ifølge Rigsrevisionen om, at de mindre produktive kontorer kunne have afgjort flere sager med det samme ressourceforbrug, uden at det ville have haft betydning for kvaliteten.

Hvis de mindst produktive kontorer på arbejdsskadeområdet havde behandlet lige så mange sager som det mest produktive kontor på området, ville Ankestyrelsen sidste år have været afgjort omkring 1.700 flere arbejdsskadesager, svarende til en stigning på 14 procent.

Statsrevisorernes næstskarpeste kritik

Og i alt lander sagsbehandlingstiden i alle typer af sager altså et godt stykke over de forjættede 13 uger. Et niveau, som nu har udløst en såkaldt påtale fra Statsrevisorerne; den næstmest skarpe kritik, de politisk udpegede statsrevisorer har i arsenalet.

I 2018 var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for beskæftigelses- og socialsager på lige over 21 uger. I tre procent af sagerne tog behandlingen mere end et år. For arbejdsskadesager, som ikke er omfattet af en målsætning om 13 uger, var den sagsbehandlingstiden på 31 uger, og over otte procent af sagerne tog mere end et år at behandle.

For nogle sager om anbragte børn, hvor der så vidt muligt skal træffes afgørelse inden otte uger, overskrider Ankestyrelsen fristen i 27 procent af sagerne fristen.

Mangeårig enfant terrible

Rigsrevisionen har siden 2002 afgivet to beretninger og otte notater om sagen. I en beretning fra 2002 oplyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet første gang, at man havde fokus på at opnå en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger, og i en række notater fra 2003 til 2008 har skiftende ministre meldt ud, at der stadig har været et stort fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden til 13 uger.

I Rigsrevisionens notat fra 2010 erkendte  Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at kravet om 13 ugers sagsbehandlingstid var urealistisk at opretholde; men at man på sigt, og senest i starten af 2012, sigtede efter at nå målet om 13 uger. Den målsætning nåede man heller ikke.

Med den såkaldte klagereform i 2013 blev Ankestyrelsen den eneste klageinstans for arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialsager. Det beløber sig til omkring 54.000 klagesager om året. Året efter proklamerede ministeriet igen, at målsætningen om 13 ugers sagsbehandlingstid på beskæftigelses- og socialområderne skulle føres ud i livet, denne gang senest i juli 2016. I februar 2017 besluttede Statsrevisorerne igen at følge udviklingen i sagsbehandlingstiderne, eftersom målsætningen om 13 uger stadig ikke var nået.

Som Statsrevisorernes formand Henrik Thorup (DF) har påpeget i Berlingske, er det kun Skat, der blandt Statsrevisorernes mangeårige sager kan måle sig med lidelseshistorien om klagebehandlingstiderne.

»Det er jo en helt grotesk situation,« siger Henrik Thorup.

Men denne gang...

Denne gang forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet at nå målsætningen om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger senest i 2022.

På finansloven for 2019 har Ankestyrelsen fået en merbevilling på 35 millioner kroner til formålet.

Ankestyrelsen behandler årligt omkring 54.000 klagesager. Og som Rigsrevisionen påpeger i sin beretning, kan de lange sagsbehandlingstider have store personlige omkostninger for de berørte borgere. Ventetiden på afgørelser i beskæftigelsessager kan gøre det umuligt for nogle borgere at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, mens andre borgere har et forringet økonomisk livsgrundlag i den tid, det Ankestyrelsen at behandle deres klagesag.

Berlingske ville gerne have talt med både Ankestyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet om sagen. Ingen af de to myndigheder ønsker dog at udtale sig, før ministeriet har afgivet sin såkaldte ministerredegørelse til Statsrevisorerne om to måneder.