Bag de blå porte - Københavns største Shia-moske

Københavns største Shia-moske ligger i et en nedlagt maskinfabrik i nordvest, men de troende ser frem til en helt ny blå moske

Imam Ali-moskeen på Vibevej ledes af den iranske imam Sayyed Mohammad Mehdi Khademi. Det er almindeligt at benytte bedekranse og bedesten i shiitiske miljøer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Helles Eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hamid Najmaei er stolt af sin moské. Han viser rundt i alle hjørner og glemmer ingen detaljer. Og hans begejstring vil ingen ende tage, når han fortæller om planerne for en ny ’rigtig’ moské med kuppel og minareter og det hele, der vil rejse sig som en fugl Fønix over den nuværende nedlagte maskinfabrik med utæt tag på Vibevej nummer 25.

Og han er ikke alene. Overalt i moske-komplekset hænger plakater med opfordring til at støtte pengeindsamlingen til kommende nye moske.

LÆS OGSÅ: Moskeen henne om hjørnet - for eller imod Islam

»Den bliver rigtig flot, og jeg tror, vi får den snart. Der er allerede samlet over to millioner kroner ind,« mener en mand.

Og efter fredagsbønnen og den hyggelige snak med vennerne her, er de bedende da heller ikke karrige med hundredekroner sedlerne efter fredagsbønnen. 28-årige Hamid kender Imam Ali moskeen rigtig godt. Han kommer her flere gange om ugen for at bede og for at hygge sig og diskutere islam med mange af de andre shiamuslimer. Han er aktiv troende og deltager med liv og sjæl i alle menighedens arrangementer. Ikke mindst de årlige hellige Ashura-ceremonier, hvor shiitterne mindes, da profetens barnebarn, Imam Hussein, blev dræbt i slaget ved den hellige by Karbala i det nuværende Irak.

»Jeg er kommet her i moskeen i tre-fire år. Men jeg har ikke altid været troende,« siger Hamid, der er opvokset i et ateistisk hjem med en kommunistisk far, der flygtede fra hjemlandet Iran, da ayatollah Khomeini kom til magten.

LÆS OGSÅ: Danskermoskeen - Abdul Wahid og de unge

Men en aften for nogle år siden talte en engel til ham. Hamid kastede sig over Bibelen og Koranen og shoppede i begyndelsen rundt sammen med nogle af de mere radikaliserede sunnimuslimer.

»Jeg var meget streng og aggressiv og havde et skræmmende langt skæg. Men jeg var ikke et godt menneske. Hvis jeg var død dengang, så ville jeg ikke være kommet i himlen. Det var mine digte, der fik mig ud af vildfarelsen,« siger Hamid om sin tid, inden han faldt til ro i den tidligere maskinfabrik med de blå porte.
»ShiaMuslimer er ligesom græs/ Træd på os og vi rejser os op igen/ Skid på os og vi vokser/ Slår de os, så blomstrer vi«.

FACADEN FORKYNDER, at her ligger Imam Ali Moskeen. Enhver med kendskab til islam ved, at dette er et bedested for shiamuslimer, som mener, at det var profeten Muhammeds fætter og svigersøn, Ali, der retmæssigt burde have været profetens efterfølger og kalif. Men det blev Muhammeds svigerfar, Abu Bakr, som dengang vandt den religiøse magtkamp om kalifatet. Færre end hver femte muslim i Danmark er shiamuslim.

LÆS OGSÅ: Islamskole på Dortheavej

På Vibevej har de fleste i menigheden rødder i Irak, Afghanistan eller Iran. Over de blå indgangsdøre fremgår det, at her residerer foreningen Ahlul Bait, som er en verdensomspændende shiitisk organisation med tætte forbindelser til det iranske præstestyre.

Inde i betonbygningen er moskeen bygget op i den store værkstedshal. Ved første øjekast ligner det et to meter højt, firkantet plankeværk. Men bag trækonstruktionen folder bederummet sig ud med store søjler, der fungerer som koranbibliotek. Et grønt væg-til-væg tæppe dækker betongulvet. Et tæppe af den populære slags med bedefelter, der markerer retningen til Mekka. Bag en række søjler i den bageste ende kan man trække et gardin for og dermed skjule kvindernes del af moskeen.

Ved fredagsbønnen taler imam Sayed Mohammad Mehdi Khademi på arabisk og farsi om shiitternes problemer med de islamistiske, sunnimuslimske wahabi-muslimer. Og han taler om situationen i Iran og om at vise respekt og ikke at nære uvenskab.

Her er god plads til de omkring 150 bedende denne fredag. De fleste sidder på gulvet, men nogle af de ældste har taget en af de brune plaststole, der står til fri afbenyttelse langs væggene. Nogle låner også en bedesten og en krans fra en fælles kasse.

Shiaerne lægger altid deres pande på en lille sten af ler fra en af de hellige byer.
Bag det gule gardin i kvindernes afdeling hersker en afslappet stemning. Man smiler og hilser, og en kvinde med hijab og blomstret bedeskørt deler gavmildt ud af en kasse med små dadelkager. 34-årige Um Majid oversætter imamens ord til dansk. Hun bliver kaldt sådan i menigheden, fordi hendes ældste søn hedder Majid. Men ellers hedder hun Yasamin Tork, og hun arbejder som frivillig i moskeen. Hendes familie flygtede fra Saddam Husseins Irak, og nu underviser hun børn og voksne i Koranens lære.

»Jeg takker Gud, og jeg takker Danmark. Vi skal være taknemmelige«, siger hun – og kigger misbilligende på en ung pige, der sidder og SMSer, mens imam Khademi taler om at være hjælpsom og at være en god muslim.
»Det er ikke godt,« siger Yasamin og nikker mod pigen med mobiltelefonen. »Man skal lytte til alt, hvad imamen siger og koncentrere sig til fredagsbønnen.«

Du kan se en oversigt over alle moskeer i København her