»Babysalmesang er kirkens største succes i efterkrigstiden«

Babysalmesang trækker fulde huse og er folkekirkens største succes i efterkrigstiden, siger lektor i teologi.

Arkivfoto: Babysalmesang i Hogager Kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nybagte forældre valfarter til babysalmesang med deres nyfødte, viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet ifølge Jyllands-Posten.

Mens tilbuddet for bare ti år siden kun fandtes få steder i landet, så kan man i dag gå til babysalmesang i seks ud af ti pastorater. Flere steder melder endda om alt optaget og ventelister.

Ifølge avisen findes der ikke et eksakt tal for, hvor mange der deltager i aktiviteten, men ifølge teologilektor ved Aarhus Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Marie Vejrup er det omkring en fjerdedel af de cirka 56.000 nyfødte på en årgang.

»15.000 babyer er et konservativt skøn ud fra vores undersøgelser. Det er så populært, at vi kan kalde det kirkens største succes i efterkrigstiden,« siger hun til Jyllands-Posten.

Ifølge lektoren er ni ud af ti deltagere i babysalmesangen ikke faste kirkegængere. Derfor viser tilbuddets succes i hendes vurdering, at tærsklen til kirkerummet ikke er så høj, som man kunne tro, når kirken har et tilbud til en specifik målgruppe.

Hverken hun eller lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen vurderer dog, at det vil fylde kirken op til søndagens gudstjenester, at flere får folkekirkens tilbud ind med modermælken.

Hans Raun Iversen betragter dog ifølge Jyllands-Posten babysalmesang som et scoop for kirken, da forældre, som går til babysalmesang, ifølge ham sandsynligvis ikke vil melde sig ud af kirken, og da mange af dem vil få barnet døbt.