Både mandlige og kvindelige journalister modtager trusler – indholdet er vidt forskelligt

Trusler og onlinechikane rammer kvindelige og mandlige journalister forskelligt. For kvinder omhandler truslerne langt oftere køn og udseende end deres kompetencer og arbejde. Det er et demokratisk problem, påpeger Dansk Journalistforbund og organisationen International Media Support.

Der er markant forskel i indholdet af de trusler, som mandlige og kvindelige journalister modtager. Her ses en del af journaliststanden på mediernes dag, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Bedrevidende, belærende og irettesættende beskeder er ofte en del af livet som journalist. I en stadig større grad er også trusler og onlinechikane dog blevet en del af hverdagen for mange journalister.

Berlingske har beskrevet, hvordan flere kvinder, der blander sig i #metoo- og sexismedebatten, modtager voldsomme trusler om død og voldtægt. Samme billede tegner sig i mediebranchen, forklarer ekspert og fagfolk.

Både kvindelige og mandlige journalister modtager trusler og chikanerende beskeder. Beskederne, som kvinderne modtager, er dog af langt mere alvorlig karakter, oplyser Andreas Reventlow, vicedirektør i organisationen International Media Support, IMS:

»Mænd modtager også trusler, men bliver ikke angrebet, fordi de er mænd. Mænd møder trusler om deres professionalisme eller faglighed, mens kvindelige journalister bliver angrebet, fordi de er kvinder. De møder trusler om voldtægt eller nedsættende kommentarer om deres kroppe og ageren.«

Og dette udgør netop en »væsensforskel«, idet resultat er, at kvinder i værste fald ikke længere har mod på at være journalister, forklarer Andreas Reventlow.

»Kvinder frygter for deres familie og for deres mentale velvære. Derfor ser vi, at flere kvinder undgår at dække visse emner, fordi følgerne kan være for store.«

En undersøgelse fra 2018 foretaget af International Federation of Journalists (IFJ) viser, at 64 procent af de kvindelige journalister i undersøgelsen har oplevet onlinechikane og har modtaget trusler.

For 63 procent af kvindernes vedkommende havde dette betydning for deres stressniveau og påvirkede jobbet negativt, mens 38 procent ifølge undersøgelsen forklarer, at det har resulteret i selvcensur.

Hvorfor er de trusler, kvindelige journalister modtager, værre end dem, deres mandlige kolleger modtager?

»Karakteren er så radikal forskellig. Der er ikke nogen mandlige journalister, der bliver truet med, at de skal voldtages – og at de i øvrigt er fede og grimme. Det er to vidt forskellige boldgader.«

Truslerne, kvinderne modtager, er derfor til større fare for demokratiet, mener Andreas Reventlow:

»Formålet er langt hen ad vejen at få kvindelige journalister til at trække sig fra deres arbejde og lade være med at skrive om specifikke emner. Det giver en ringere mangfoldighed i mediebillede. Det er ikke bare et problem for den enkelte journalist eller for journaliststanden, men for demokratiet.«

Hvis ikke problemerne tages alvorligt, er konsekvensen ifølge Andreas Rewentlow, at det bliver »et fattigere mediebillede og en dårligere journalistisk dækning – det er den benhårde sandhed.«

Denne analyse er Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund, enig i.

»Digital chikane og trusler er et meget stort problem. Det er noget, som rigtig mange journalister oplever. På den måde er det ikke et særligt kvindeproblem, men vi kan fornemme på de medlemmer, der henvender sig, at når det gælder kvinder, har truslerne en anden karakter. Derfor ender det alligevel med at være et kønnet problem. Ikke i omfang, men i udførelse og indhold.«

Bestemte emner resulterer i flere trusler

En intern undersøgelse blandt Dansk Journalistforbunds medlemmer viser, at nogle emner afføder flere trusler end andre. Dette gør sig især gældende blandt emner som indvandring, integration, køn og ligestilling.

På den baggrund mener Tine Johansen, at der ikke bare er tale om et problem for den enkelte journalist, men om et samfundsproblem, hvis ikke problemerne tages alvorligt.

»Det resulterer i en form for selvcensur, fordi journalister frygter at modtage trusler. Det kan gå hen og blive et angreb på vores ytringsfrihed, fordi alle emner ikke vil blive dækket.«

Tine Johansen mener, at politiet bør tage truslerne alvorligt, men også at arbejdspladserne har et ansvar. Medier bør blandt andet have bedre kontrol med den debat, der finder sted på sociale medier.

Kan man ikke påstå, at det er en del af arbejdet som journalist at modtage kommentarer fra fremmede personer?

»Efterkritik og kritik er godt og gør os alle bedre. Men vi taler ikke om faglig kritik, vi taler om trusler og chikane, og det er der ikke nogen, der skal finde sig i som en del af jobbet. Det risikerer at være os alle sammen, der taber på det, hvis vi finder os i, at trusler er en del af livet som journalist.«