»Både kurdiske og tyrkiske mødre græder, når de mister et barn«

ROJ TV giver kurdere nyheder og underholdning på deres eget sprog. Hvis der bevises en forbindelse til PKK, vil det være et stort tilbageskridt. Men er der lovbrud, må de frem i lyset, fastslår dansk-kurderen Özlem Cekic (SF).

Folketingsmedlem for SF Özlem Cekic er dansk-kurder. Hun mener, at det er vigtigt, at det kurdiske ROJ TVs mulige forbindelser til PKK kommer frem i lyset, men understreger samtidig, at TV-kanalen er uhyre vigtig for kurderne, fordi den udfylder behovet for en stemme, der er uafhængig af den tyrkiske regering, og som taler på de mange millioner kurderes modersmål. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bag Özlem Cekic hænger et foto af en kurdisk mor med sit lille barn på armen. Ifølge historien er kvinden på flugt fra det nordlige Irak efter Saddam Husseins gasangreb på kurdiske landsbyer i 1980erne. Med sig har hun tre børn. Men hun magter ikke at bære dem alle. Hun må vælge. Hun sætter den tungeste fra sig, tager afsked og går videre.

Billedet er en daglig påmindelse for Özlem Cekic - folketingsmedlem for SF - om kurdernes lidelser gennem historien.

»Det er min dårlige samvittighed, og det minder mig om, at jeg skal arbejde for at ændre på tingene,« siger hun.

Özlem Cekic er født i Tyrkiet i 1976 af forældre, som ikke går så meget op i deres kurdiske nationalitet. I familien er det Özlem Cekic og hendes søskende, som har fundet den kurdiske identitet frem igen og gjort den til en del af deres liv, alt imens familien er rykket fra Tyrkiet til Finland og videre til Danmark i 1986.

Fanget i midten

Med sin baggrund kan hun om nogen sætte ord på, hvad der rører sig i det dansk-kurdiske miljø, når man læser kritiske artikler om det kurdiske ROJ TV, som sender fra København. Berlingske Tidende har fremlagt dokumentation for kontakter på topniveau mellem ledelsen i ROJ TV og det kurdiske PKK, der er på EUs terrorliste. »Kompliceret« er et ord, hun bruger mange gange.

»Når jeg siger min mening om tingene i Tyrkiet og om den undertrykkelse, som kurderne lever under, er der tyrkere, som beskylder mig for at være PKKer,« fortæller Özlem Cekic.

I Tyrkiet er det ikke tilladt at snakke kurdisk i offentlige institutioner og i foreningslivet. Parlamentsmedlemmer er blevet anholdt for at snakke kurdisk, og i skolerne foregår alt også på tyrkisk.

»Når jeg omvendt insisterer på, at udemokratiske metoder ikke er vejen til fred, beskylder PKK-sympatisører mig for ikke at være en rigtig kurder. Jeg er imod den tyrkiske stats undertrykkelse af kurderne, og jeg mener, at kurderne har ret til ligebehandling. Men for mig handler kurdernes rettigheder om meget mere end PKK. Der er rigtig mange demokratiske bevægelser, der gør en stor indsats, og PKK gavner bestemt ikke kurdernes sag. Vi er nødt til at erkende, at PKK er på terrorlisten, og i SF har vi aldrig støttet PKK. Jeg er imod voldelige konfrontationer både fra Tyrkiets militær og fra PKKs side. Selv den største undertrykkelse kan ikke retfærdiggøre terror mod civilbefolkningen. Både tyrkiske og kurdiske mødre græder, når de mister et barn,« siger Özlem Cekic.

Hun forstår de vidt forskellige reaktioner, der er kommet på Berlingske Tidendes artikler:

»Tyrkere vil formentlig sige »hvad sagde vi«. Men for kurdere er det forbundet med smerte. Kurdere har mistet meget. Nu frygter mange, at de er ved at miste ROJ TV, og det gør dem kede af det og vrede. ROJ TV udfylder behovet for en stemme, der er uafhængig af den tyrkiske regering, og som taler på de mange millioner kurderes modersmål. ROJ TV giver kurderne nyheder, underholdning og tegnefilm til børn på deres eget sprog, så der er mange kurdiske følelser forbundet med ROJ TV.«

Kurdiske protester

Følelserne er i den grad kommet til syne i den seneste uge. 19 organisationer og 18 talsmænd fra det dansk-kurdiske miljø har i en fælles protest opfordret Berlingske Tidende til at indstille undersøgelsen af sagen mod ROJ TV, og på bloggen Berlingske Undersøger er der indløbet flere end 500 kommentarer - især fra kurdere, som beskylder Berlingske Tidende for at gå Tyrkiets ærinde. Den tyrkiske ambassade i København anmeldte i 2005 ROJ TV for fremme af terror, og dansk politi har efterforsket sagen lige siden.

Ifølge Özlem Cekic er langtfra alle kurdere dog imod, at ROJ TVs mulige forbindelser til PKK kommer frem i lyset:

»Der er også mange kurdere, som følger sagen med stor interesse og nysgerrighed, fordi Berlingske af dem opfattes som et uafhængigt medie. Hvis der kan påvises lovovertrædelser, vil det ikke være godt for kurderne og de demokratiske kræfter, der arbejder for at skabe fred og lige vilkår via dialogens vej. Mange håber nok også, at det ikke er rigtigt.«