B-mennesker kræver ny tidsregning

En ny forening, der repræsenterer det flertal af menneskeheden, som først bliver mentalt tilstedeværende op ad formiddagen, vil have arbejdspladsernes, skolernes og børnehavernes mødetider tilpasset tidens krav om kreativitet.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvorfor står vi stadigvæk op, når hanen galer, og køerne brøler, når det kun er fem pct. af os, der er beskæftiget med landbrug og fiskeri?

Det spørger den nystartede og eksplosivt voksende forening B-Samfundet om. Den vil gøre op med det tidstyranni, B-mennesker oplever, fordi skole-, arbejds- og samfundsliv i øvrigt er indrettet til at tilgodese A-mennesker, der fungerer bedst mellem klokken 8.00 og 16.00.

»Det er faktisk kun 10-15 pct. af den danske befolkning, der er mest A-mennesker. 15-25 pct. af os er mest B-mennesker og resten er midt imellem. Det er videnskabeligt bevist,« siger Camilla Kring, der er stifter og formand for B-samfundet.

Hun er civilingeniør og blev i 2005 ph.d. på Danmarks Tekniske Universitet på afhandlingen »Arbejdsliv og familieliv - get a balance«. Sidste år udgav hun bogen »Livsnavigation«, og i sit firma Frau-K arbejder hun med at skabe optimale individuelle arbejdssituationer ved at ændre vaner og virksomhedskultur.

»I industrisamfundet var der en mening med, at alle mødte samtidig - og det vil sige tidligt - på arbejde. Men i dag, hvor vi skal leve af gode idéer, handler det om at finde ud af, hvornår vi hver især er mest kreative,« fortsætter Camilla Kring, der selv har sit Kairos - græsk for det helt rigtige tidspunkt - efter kl. 12.

»Undersøgelser påviser, at den bedste indlæringstid er mellem kl. 10 og 12, så skolerne er fulde af børn, hvis kroppe er til stede, men som først vågner mentalt efter det første par timer, hvor de undervises af lærere, der også kun er fysisk til stede.

B-samfundet vil derfor arbejde på at få skabt nogle B-børnehaver, B-skoler og gymnasier, ja, hvorfor ikke også B-universiteter, hvor mødetiden er kl. 10.00. Og hvis det går for langsomt i offentligt regi vil vi søge fonde m.m., så vi kan lægge ud med nogle private,« erklærer Camilla Kring, der også har planer om en B-dating, hvor B-mennesker kan møde hinanden på nettet.

Et andet af B-Samfundets første initiativer bliver en B-certificering af arbejdspladser, der har indført reel flex-tid for medarbejderne.

»Mange chefer har den holdning, at hans ansatte kun arbejder, når han kan se dem. Det gælder altså for medarbejderne om at være synlige. Det kalder jeg OL i pælesidning. Man skal måle folk på, hvad de præsterer, ikke på, om de er tilstede. Måske arbejder man allerbedst hjemme om aftenen, men føler sig alligevel forpligtet til at møde om morgenen, og det må jo ende med, at man går ned med stress.

Desværre er kollegerne endnu bedre end chefen til at kontrollere, at der ikke er nogen, der møder til direktørtid, som de spydigt kalder det, eller har for mange hjemmearbejdsdage. Det gælder i øvrigt også for A-mennesker, der møder flere timer før de andre og gerne vil hjem ved 15-tiden. De åbne kontorlandskaber er den ultimative kontrol,« mener Camilla Kring, der også påpeger at myldretidskøerne vil forsvinde, hvis mødetiderne bliver spredt.

Efter at Camilla Kring var i Go´morgen, Danmark på TV2 og i DRs Aftenshowet i går, er det strømmet ind med indmeldelser fra både mænd og kvinder i alle aldre fra hele landet.

»Det er ikke for sjov, det her, det er meget seriøst. Og vi helmer ikke, før vi får nogle samfundsmæssige ændringer igennem,« fastslår Camilla Kring, der også er vældig energisk inden kl. 12.00.