Axel Axgils Plads droppes efter pædofili-anklager

En historiker har frikendt ham for anklager. Alligevel har Vejnavnenævnet nu helt opgivet at få navngivet plads ved Vester Voldgade efter Axel Axgil, stifteren af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune har nu endegyldigt droppet at få opkaldt en plads efter homoaktivisten, den nu afdøde Axel Axgil.Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver alligevel ikke nogen plads i København med navnet Axel Axgil på vejskiltet.

Københavns Kommunes Vejnavnenævn besluttede på et møde i går at droppe ideen om at opkalde en nyrenoveret plads ved Vester Voldgade efter Axel Axgil, stifteren af Kredsen af 1948, senere kendt som Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og i dag kaldet LGBT Danmark.

Der er tale om den nyrenoverede plads på hjørnet af Vester Voldgade, Farvergade og Lavendelstræde ved Københavns Rådhus.

Nævnet, der består af fire politisk udpegede medlemmer, så ikke længere nogen grund til at opretholde forslaget, der i de seneste uger har været genstand for meget debat og kritik. Heller ikke, selv om en historiker har undersøgt sagen for nævnet og frikendt Axgil for de anklager, der er rejst mod ham efter hans død.

Tanken med en Axel Axgils Plads var at hylde den i dag afdøde Axel Axgil, der tog initiativ til Landsforeningen i 1948; et dengang kontroversielt skridt, der kostede ham såvel job som bolig. Sammen med sin livslange partner, Eigil Eskildsen, indgik han den 1. oktober 1989 registreret partnerskab som de første homoseksuelle i verdenshistorien. Begge tog efternavnet Axgil, en blanding af deres fornavne.

Anklager om nazisme og pædofili

For nylig kom det imidlertid frem i en ny bog, at Axel Axgils partner, Eigil Eskildsen, under Anden Verdenskrig kæmpede på nazisternes side. Desuden er det kommet frem, at Axgil i 1950erne blev idømt et års fængsel for sex med mindreårige, ligesom han i en periode var medlem af netværket ”Pædofiligruppen”.

Selv om han stadig er et ikon for homo-bevægelsen og kendt verden over, har de nye oplysninger vist sig for svære at overkomme, siger Ayfer Baykal (SF), Københavns teknik- og miljøborgmester og tillige formand for Vejnavnenævnet.

”Vores udgangspunkt var, at vi gerne ville opkalde pladsen efter ham og dermed hylde det frisind, som København har, og det man her i byen og i hele nationen har gjort for at blive førende inden for ligestilling inden for seksualitet. Han har været en af de fremmeste forkæmper for homoseksuelles rettigheder. Men når jeg ikke kan samle et flertal, så må jeg lade det falde,” siger hun.

Både historikere og sexologer har kaldt kritikken af Axel Axgil ”forvrøvlet” og ”blæst ud af kontekst”.

Ayfer Baykal valgte efter de rejste anklager at få en historiker til at gennemgå sagen om Axel Axgil for nævnet. Historikeren har nu fastslået, at Axgil efter alt tilgængeligt materiale at dømme ikke var pædofil. Den seksuelle lavalder for homoseksuelle var 18 eller i visse tilfælde op til 21 år, da Axgil blev dømt i 1955. Der findes ikke materiale, der tyder på, at Axgil ville kunne have været dømt i dag, hvor grænsen står ved 15 år.

Der er heller intet, der tyder på, at Axgil var pædofil. ”Pædofiligruppen” var i 1980erne en del af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der var en art samlingssted for seksuelle minoriteter af enhver art. I 1985 blev gruppen imidlertid smidt ud, blandt andet under pres fra de lesbiske, og Axgil, der var fortaler for enhver lovlig forenings ret til at ytre sig i den seksualpolitiske debat, meldte sig ind i gruppen i som en art protest mod eksklusionen.

”Med den vurdering i baghånden havde jeg personligt den holdning, at vi sagtens kunne opkalde en plads efter Axgil, men jeg kan ikke samle flertal. Vi vil stadig gerne have en plads, der hylder den mangfoldighed, København har givet plads til gennem tiden, så nu må vi i gang med at drøfte nye navne,” siger Tayfer Baykal.

LGBT: Ærgerligt

Nævnets nye ideer til navne holder de fire medlemmer foreløbig for sig selv. Også Enhedslisten vil fortsat forsøge at finde et egnet navn fra LGBT-miljøet til den renoverede plads.

Hos LGBT Danmark er man ”rigtig ærgerlig” over Axel Axgils Plads' skæbne:

”Vi troede, at vi havde fået klargjort, at det ikke holdt vand med anklagerne mod Axgil. Det ville betyde rigtig meget symbolsk for os, for der er hidtil aldrig blevet opkaldt noget efter en åben LGBT-person, og det bliver svært at finde nogen med samme tyngde som Axgil, der har betyder rigtig meget internationalt,” siger forperson for LGBT Danmark, Vivi Jelstrup.

I LGBT-kredse nævnes Regnbuepladsen og Christan Kampmanns Plads som navne, der kan afløse Axgil-ideen.

Axel Axgil blev født i 1915. Han døde, 96 år gammel, for halvandet år siden.