Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En ny islamistisk jihad-bevægelse, der er inspireret af den fundamentalistiske gruppe Islamisk Stat (IS), har set dagens lys.
Det skriver Ekstra Bladet.
Gruppen med navnet Millatu Ibrahim blev etableret i sommer og består ifølge Ekstra Bladet af nogle af landets mest hårdkogte islamiske fundamentalister, flere med kamperfaring fra Syrien og Irak.
Flere af medlemmerne af Millatu Ibrahim er ifølge avisen kendte ansigter fra yderligtgående islamistiske miljøer i København, Aarhus, Odense, Vejle og Aalborg.
Gruppen offentliggjorde i sidste uge deres første danske video på YouTube. Videoen er optaget i Gjellerupparken ved Aarhus, og videoen viser et gruppemedlem i kjortel og med langt skæg, som fordømmer det danske demokrati og de muslimer, der anerkender det.
Ekspert i militant islamisme Nicho Prucha fra Wien Universitet siger, at han ikke er overrasket over, at bevægelsen er dukket op i Danmark.
»Mange tilhængere af Millatu er fuldblodsmedlemmer af Islamisk Stat og kæmper i Mellemøsten for deres kalifat. Millatu Ibrahim er en del af et europæisk islamistisk netværk, som er forbundet fra Østrig, Tyskland, Belgien, Frankrig og Storbritannien, så det overrasker mig overhovedet ikke, at de dukker op i Danmark,« siger han til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra personkredsen bag Millatu Ibrahim.