Autonom skiltemaler til kommunen: »De må have skidt i deres tøj«

I Svendborg strander god og billig idé i regeljungle.

Da den pensionerede tømrersvend, Nils Bennicke på 70 år, i sommer fik nok af kommunens slidte vejskilte og for egne penge begyndte at male dem op og pudse dem, havde han ikke forestillet sig den absurde regeljungle, han forvildede sig ind i.

Han tog sin egen stige under armen, købte pensler og maling og gik i gang med at male de ridsede aluminiumsskilte, der for nogles vedkommende siges at være fremstillet af gamle fly fra Anden Verdenskrig.

Til Berlingske fortæller Nils Bennicke fra sin og konens frokost på restaurant Ankara i Krystalgade i København, hvorfor han begyndte at udføre kommunens arbejde.

»Vi skal lade være med at skifte ud og skifte ud og skifte ud. Vi skal prøve at vedligeholde det vi har, fordi det er pænt. Vi skal ikke skifte alt det gamle ud bare for at tiltrække turister, for der kommer jo ikke en kæft og ser på alt det nye.«

Han havde desuden hørt, at Svendborg Kommune var dybt forgældet, men alligevel ville bruge 27 millioner kroner på at udskifte de gamle vejskilte. Et beløb han som ansvarlig samfundsborger mente var helt hen i skoven.

»27 millioner! De må have skidt i deres tøj,« som Nils Bennicke udtrykker det.
Siden har flere private tilbudt at sponsere skilterenoveringen og rost hans initiativ på sociale medier.

I sidste uge var han til møde »oppe på kommunen«. Ikke for at få en skideballe for at have taget et usædvanligt skridt, men, som informationschefen lod vide, for at drøfte, hvordan hans uegennyttige og for kommunen økonomisk fordelagtige idé kunne udbredes.

»Men så kom han til at invitere to kommuneingeniører med. Og de belærte os om regelsæt, så det ville noget. Det korte af det lange er: Jeg må ikke. Det er det, der er så bizart.«

Nils Bennicke husker ingeniørernes ord om regeljunglen, han havde bevæget sig ind i:
»Der skal stå et advarselsskilt om vejarbejde hundrede meter til hver side, der skal spærres af, jeg skal have det rigtige tøj på, jeg skal have de rigtige masker og de rigtige briller på. Og i min kasse med maling skal jeg have alle sedlerne på, hvad malingen indeholder, og hvor farlig eller ufarlig den er, og så skal jeg have været på et kursus, så jeg har lært at gå ude på vejen.«

Ifølge Nils Bennicke kunne hverken informationschefen eller ingeniørerne levere konkrete bud på eventuelle sanktioner over for ham.

Kommunen kan jo ikke have, at alle mulige render rundt og maler og klipper og graver i kommunens ejendom?
»Det har du ret i, for gu' skal der være regler, og de skal være i orden, men vi er måske kommet så langt ud, at reglerne er blevet for stive.«

Hvad skete der efter mødet på kommunen?
»De bad mig formelt om at stoppe, og jeg sagde så: 'Tak for samtalen, nu går jeg ud og maler nogle flere skilte.' Og det har jeg så gjort siden.«

Foreløbig er det blevet til 50 skilte, siden han begyndte, og hverken kommunen, arbejdstilsynet eller andre kan, ifølge Fyens Stiftstidende, levere klare regler for Nils Bennickes lille civile ulydighed.