Australien i royal tænkeboks

Spørgsmålet om Australien forsat skal have den britiske dronning Elizabeth som statoverhoved, eller om landet skal være en republik, afgøres den 6. november.

SYDNEY

Her skal australierne til stemmeurnerne for ved en folkeafstemning at tage stilling til, om Australien skal sige farvel til over 200 års nært forhold til Storbritannien, og det ventes at blive en knivskarp afgørelse.

To meningsmålinger gjorde i sidste uge, at de republikanske tilhængere nu har nerverne siddende uden på tøjet, for som datoen for folkeafstemningen nærmer siger, desto større magt får monarkisterne, altså de der ikke ønsker nogen ændringer.

Den ene meningsmåling viste, at republikanernes støtte på en måned var faldet fra 49 procent til 41 procent, og den anden gav republikken 33 procent mod 43 procent måneden før.

Monarkisternes nej til republikken var i den første meningsmåling steget til 56 procent fra 46 procent, og i den anden var der 41 procent, der sagde nej mod 43 procent i sidste måned. Til gengæld var der i de sidste undersøgelser omkring 26 procent, der endnu ikke havde taget stilling.

Men det er ikke kun befolkningen, der står splittet: Partierne gør det også. Den konservative regerings økonomiminister, Peter Costello, fremsagde i sidste uge en lidenskabelig appel til sine konservative vælgere om at stemme for en republik, efter at partiets leder, John Howard, var gået ind i valgkampen på monarkisternes side.

Costello, der er nummer to i det konservative hieraki og som står til at afløse sin partiformand, premierminister Howard, appelerede til republikanerne om at deltage i debatten og lancere deres egen kampagne.

Costello sagde, at hvis man stemte nej til republikken, ville det føre til ustabilitet og til stridigheder om, hvorvidt australierne ønskede det nuværende system eller en direkte valgt præsident. Han afviste en direkte folkevalgt præsident, som nogle af republikanerne går ind for, og sagde, at det ville bane vejen for penge i politik.

Samtidig har der også været uoverensstemmelse om, hvorvidt dronningen på det nuværende stade er Australiens regent, eller om det er hendes generalguvernør, der effektivt er Australiens statschef.

"Det er han ikke," sagde den tidligere premierminister Malcolm Fraser. - Fordi så skulle han også åbne De Olympiske Lege (i Sydney år 2004).

Howard er også kommet under ild fra oppositionspartiet Labour, hvis leder Kim Bazley har beskyldt ham for at sabotere folkeafstemningen. Han beskyldte Howard for ved at skrive et længere skrift om dronningens fortræffeligheder at have manipuleret med folket.

"Vi ved alle fra historien med australske folkeafstemninger, at alle, der fører en ødelæggelseskampagne, har alle chancer for at lykkes," sagde Beazley, en ledende republikaner.

Republikanerne har netop taget deres seneste skræmmekampagne i brug, der viser et fotografi af den britiske tronfølger prins Charles sammen med sin mangeårige veninde, Camilla Parker-Bowles, under overskriften: Husk, hvis denne afstemning slår fejl, så vil kong Charles III blive Australiens næste statschef.

Men republikanere versus monarkister, så er det ligeså meget det, der kommer efter folkeafstemningen, der har skabt grobund for bekymring. Skal - hvis australierne siger ja til en republik - præsidenten vælges af folket eller af parlamentet?

Overbeviste republikanere ønsker, at den nye statschef skal vælges af alle australiere ved et direkte valg. Men det kommende folkeafstemningspapir tilbyder ikke noget af den slags. Det opfordrer til, at en statschef skal vælges af to trejdedele af Canberras parlament, og uden at befolkningen får noget af sige i den forbindelse. Hvad australierne får tilbudt i stedet for dronningen er i realiteten en "politikernes præsident".

Allerede i marts 1986 blev Australiens forfatningsmæssige forbindelser med Storbritannien kraftigt beskåret ved Australia Act, som ophævede det britiske parlaments juridiske og administrative over den australske stats love.

I september 1993 sagde den daværende australske premierminister Paul Keating, at Australien ville være en republik senest år 2001. Han forudsagde, at Australien fortsat ville være medlem af det britiske statssamfund (Commonwealth), og at en australsk præsident ville blive udpeget af premierministeren med godkendelse af to trejdedele af parlamentet. Præsidenten ville få samme beføjelser som den britiske generalguvernør har i dag, og blive valgt for en fem-årig periode.

I januar 1997 blev der fremsat et forslag om at fjerne alle henvisninger til monarken fra forfatningen og flytte dronningens funktioner over til landes øverste juridiske myndighed.

Med godt en fjerdedel af de australske vælgere, der stadig ikke har taget stilling til, hvor de vil sætte deres kryds den 6. november, er selv republikanerne begyndt at indrømme, at chancerne for at Australien bliver en republik indenfor overskuelig fremtid, ser sløje ud.

Så dronning Elizabeth kan, som det britiske dagblad The Guardian skriver, forvente ikke en kindhest med en kindkys. For hendes majestæt ser ud til at overleve den første direkte udfordring til sit job som statschef. Alle de seneste tegn i sol og måne tyder på, at Australien også efter den 6. november vil blive styret af en Windsor. Ritzau