Mens fem danske kommuner er helt oppe i det røde felt, fordi de har trukket en nitte i spillet om at huse et depot for Risøs atomaffald, forsikrer eksperter om, at der nærmest intet er at være bange for.

- Der er ingen grund til bekymring. Alle sikkerhedsanalyser viser, at vi holder os langt under grænseværdierne for stråling – selv i tilfælde af den værst tænkelige ulykke.

Sådan siger Ole Kastbjerg Nielsen, der er direktør for Dansk Dekommissionering – det statslige selskab, der har ansvaret for at nedrive de gamle atomfaciliteter på forskningscenteret Risø nord for Roskilde.

B.dk fik torsdag en rundvisning på Risø og fik i den forbindelse adgang til en lagerhal for 5.000 ståltromler med radioaktivt affald samt til en anden hal, hvor medarbejdere i dansk Dekommissionering nedpakker radioaktivt affald i containere og tromler.

Det sidstnævnte sted kunne vi stå og kigge direkte på det angiveligt radioaktive affald – rørdele af stål, beton, plastikdele – uden at der kunne registreres nogen forøget stråling overhovedet. Og i lagerhallen kunne vi gå direkte ind kun iført en kittel.

I Dansk Dekommissionering har man medarbejdere ansat, som stort set ikke bestiller andet end at nedpakke og forsegle det radioaktive affald.

Der er fastsat en øvre grænse på 20 såkaldte millisievert (mSv) om året for hvor meget stråling, de må udsættes for. Men sidste år nåede ingen medarbejdere over en strålingsmængde på 2 mSv, hvilket svarer nogenlunde til halvdelen af den radioaktive stråling, som normaldanskeren udsættes for i løbet af et år fra naturlige og kunstige kilder.

Den samlede mængde radioaktivt affald fra Risø har en volumen på mellem 5.000 og 10.000 kubikmeter svarende til en fodboldbane fyldt med atomaffald i en højde på mellem én og to meter.

Det skal begraves i et depot i et af seks områder, som geologiske eksperter har udpeget som særligt velegnede – på det nordøstlige Bornholm, ved Rødbyhavn på Lolland, ved Kerteminde på Fyn, vest for Skive, i Salling ved Limfjorden eller i Thyholm nord for Struer.

En del peger i retning af at depotet skal placeres i en dybde på mellem 30 og 100 meter og overvåges i ca. 300 år. Derefter er radioaktiviteten faldet så meget, at det ikke længere kan udgøre nogen nævneværdig miljø- eller sundhedsrisiko. Depotet bør dog designes til en levetid på 500-1000 år.

Kaare Ulbak, leder af for Statens Institut for Strålebeskyttelse, understreger, at man i fremtiden vil kunne gå rundt i landskabet direkte oven på depotet uden at være i stand til at måle nogen forhøjet stråling overhovedet.

-Der vil være nul ekstra stråling, som han siger.

Og alle analyser peger i retning af, at skulle selv det værste og mest utænkelige uheld ske – et flystyrt eller meteornedslag over depotet – vil der ikke kunne ske udslip til miljøet, som vil være direkte sundhedsskadelige.

Kaare Ulbak forklarer yderligere, at mængden af og især strålingsniveauet fra det radioaktive affald, som Danmark skal håndtere, er ”titusinder” af gange mindre end det, man skal håndtere fra bare et enkelt kommercielt drevet atomkraftværk i udlandet.