»At være ansat i et kvindefag giver typisk en lavere løn«

Lønnen er lavere på arbejdsområder med mange kvinder. Derfor har andelen af kvinder på et jobområde større betydning for den enkeltes løn, end personens eget køn, viser ny undersøgelse.

Vil du sikre dig en høj løn, skal du lede efter en mandsdomineret branche. For jo flere kvinder, der er på et jobområde, des dårligere løn får både mænd og kvinder på området, viser ny undersøgelse. Modelfoto. Fold sammen
Læs mere

Vil du sikre dig en høj løn, skal du lede efter en mandsdomineret branche. For jo flere kvinder, der er på et jobområde, des dårligere løn får både mænd og kvinder på området.

Sådan lyder konklusionen groft sagt i en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

»Det er velkendt, at kvinder får mindre i løn end mænd, men vores undersøgelse viser, at det betyder mere for din løn, hvor stor en andel af de beskæftigede inden for dit fag, der er kvinder, end hvad dit eget køn er,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Mona Larsen.

Kvindefag = lavere løn

I undersøgelsen kigger forskerne på data fra 2002-2012 for at finde ud af, hvad kvindeandelen i både den offentlige og private sektor betyder for lønforskellen mellem mænd og kvinder. Og antallet af kvinder på en arbejdsplads eller i en branche betyder altså mere for både mænd og kvinders løn, end den enkelte persons køn.

Med konklusionen punkterer forskerne dermed idéen om, at mænd får mere i løn end kvinder, blot fordi de er bedre til at forhandle løn. For den enkelte kvinde kan sagtens være lige så god eller bedre end mænden til at forhandle løn, pointerer Mona Larsen.

»Lønninger flyder ikke frit. Der er et hierarki mellem jobfunktioner som er historisk bestemt og ikke har ændret sig over tid. Det betyder i dag, at det at være ansat i et kvindefag typisk giver en lavere løn,« siger hun.

Forklaringerne på fænomenet er mangeartede og komplekse, påpeger Mona Larsen. Men en af dem trækker tråde tilbage i historien til 1960’erne, hvor mange kvinder skiftede hjemmets omsorgsopgaver ud med tilsvarende opgaver i den offentlige sektor.

Her blev kvindefaget aflønnet lavere end mandefagene, hvilket ifølge Mona Larsen kan hænge sammen med, at manden blev betragtet som hjemmets primære forsørger.

»En yderligere forklaring kan være, at de traditionelle kvindefag har haft andre dagsordener end mandefagene. Man har tillagt gode barselsvilkår og fleksibilitet i forhold til at være en børnefamilie større værdi end en højere løn. Det har givet et efterslæb, fordi man i mandefag i større udstrækning er gået efter højere løn,« siger Mona Larsen.

Mænd er til it, kvinder er til omsorg

Men hvad er »mandefag« og »kvindefag« så?

Ifølge Mona Larsen er klassiske håndværksfag som tømrer og elektriker eksempler på mandsdominerede fag, men også fag som bygningsingeniører eller job inden for it og elektronik tæller mange mænd. Blandt kvinder er det typisk job som sygeplejerske, Sosu-assistent eller pædagog.

Og fagets kønssammensætning  betyder relativt mere for lønningerne i den offentlige sektor end i den private sektor, fortæller Mona Larsen. Det hænger sammen med, at lønningerne inden for de enkelte fag i højere grad er fastlagt via overenskomsterne i det offentlige.

»Lønnen i det private er i langt højere grad fastsat decentralt. Der er mere at forhandle om, og der er større spillerum for at forhandle lønnen individuelt,« siger hun.

»En af konsekvenserne er, at hvis kvinder og mænd har lige lang uddannelse, får mænd typisk mere afkast af deres uddannelse,« forklarer Mona Larsen.