»At tage dig op er det samme som at tale med kassedamen«

Hvor Berlingske rammer muren og lærer blaffer- og tillidsetikette og sig selv lidt bedre at kende.

Johnny Vandborg: »Man skal være mod andre som man gerne vil have, de er mod én. Så hvis jeg stod og ventede et sted og fik hjælp af en, så kan jeg heller ikke tillade mig andet end at hjælpe en anden i samme situation.« Fold sammen
Læs mere

Kattegat Grillen på Sjællands Odde. Jeg har fået blod på tillidstanden. Hvis mit held fortsætter, og mit smil – som garvede blaffere siger, er et must for at virke tillidsvækkende i vejkanten – ikke stivner, kan jeg være nord for Stavanger, inden solen går ned.

Jeg vil forsøge at få et lift til Aarhus. Færgelejet ligger ti minutters kørsel stik vest, og færgen går om en time. Det kan ikke gå galt.

Førstehåndsindtrykket af et andet menneske er afgørende for, hvordan relationen vil forløbe. Så jeg har tjekket den globale blafferetikette og ditto råd på Hitchwiki.org, og Wikivoyage.org., og jeg har talt med Blaffernationens stifter, Carsten Theede. Blaffernationen er en et år gammel Facebook-gruppe, der med 2.000 venner, giver gode råd og bringer historier om livet på tomlen med det formål at afmystificere blafferlivet.

Du skal smile, sagde Carsten Theede. Tjek. Bær ikke for spraglet tøj. Tjek. »Se lidt mainstream ud, det forøger dine chancer«. Hm. Ifølge Hitchwiki er spraglet og farverigt tøj dog okay. Det internationale blaffer-site giver i øvrigt råd, der er møntet på blaffere i mindre tillidsfulde lande end Danmark. Et råd lyder f.eks., at man tydeligt skal vise sine arme og hænder for at gøre det klart, man ikke skjuler noget. Hav ikke for meget bagage. Tjek. Have ikke kasket på. Ups. Ingen solbriller. Tjek. Stil dig, hvor bilisten kan holde ind. Tjek.

Og stol på din mavefornemmelse, sagde Carsten Theede. Du kan altid sige nej tak. Som Hitchwiki skriver:

Du minimerer ikke nogen risiko ved at være bange, men ved at være smart. Så sig nej til et lift, hvis du ikke er tryg. Der kommer mange andre biler.

Frygten for de andre

20 minutter og en masse forbikørende biler senere standser en hvid varevogn. På syngende bornholmsk og med et smil i øjnene spørger chaufføren, hvor jeg skal hen. Han vil da gerne køre mig ned til færgen, siger han. På forsædet af hans lettere rodede og håndværkerhyggelige varevogn ligger to literflasker med appelsinvand og cola og en stor pose marshmallows.

Det hele tilhører tømrer Johnny Vandborg på 52. Han forklarer talelystent, mens han spiser en skumfidus, hvorfor han tog mig op:

»Jamen, man kan jo ikke leve med at være nervøs for andre mennesker.«

Det er der mange, der kan?

»Men de må have den frygt et sted fra. For det er jo ikke normalt. Jeg tænker på det, når jeg kører i bus inde i København. Jeg sætter mig altid, hvor der sidder nogen. Det gør andre ikke. Det må være, fordi de er bange på en eller anden måde. De har mistet respekten for andre mennesker. Jeg ved ikke, hvorfor vi er blevet sådan nogle selvtilstrækkelige individer.«

De sidste to ord udtaler han spidst og med tryk.

»Det er også i biografen. Hvis du kommer til at sidde ved siden af en, så tænker du: Uh, hvordan er han? Det er en mærkelig holdning at have. Efter min mening. Og det er blevet værre, sådan var det ikke for 40 år siden. Jeg tror, vi er bange for at dumme os og sige noget forkert og bange for, at vi ikke er rigtige nok.«

Han holder en pause, mens han spiser endnu en skumfidus.

Tillidsekspert og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen udtrykte det samme som Johnny Vandborg bare på en anden måde, da han forklarede mig, hvorfor det ikke kan betale sig at være på vagt. For samfundet er »gennemsyret af tillid«, sagde han. Fra vores omgang med hinanden til vores højt besungne miks af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og social sikkerhed, også kaldet flexicurity-modellen. Han kaldte det en slags handel:

»Gevinsten de 99 gange, hvor handlen og aftalen lykkes, er langt langt højere end den ene gang, du bliver snydt og skuffet. Derfor kan det betale sig at udvise tillid. Og så længe man selv bor i et højtillidssamfund som det danske, så er det fuldt rationelt at vise andre tillid, for sandsynligheden for at blive snydt er lav.«

Det nytter ikke at være nervøs uden grund

»Eller også er det noget helt andet end følelsen af ikke at kunne slå til,« fortsætter Johnny Vandborg.

»Noget jeg ikke ved noget om. Det er et stort mysterium for mig, hvorfor vi er blevet så nervøse for at være sammen med andre. Der har heller aldrig været så mange mennesker som nu, der lever alene.«

Du tog mig jo op?

»Det er, fordi jeg ikke er bange. For jeg har lært, at du ikke skal være nervøs for andre mennesker, før du har en grund til det. At tage dig op er det samme som at stå og tale med kassedamen nede i Brugsen eller at spørge én om vej.«

Så er vi ved færgelejet. Jeg takker for liftet. Johnny Vandborg har intet imod, at jeg fotograferer ham.

»Nej, tværtimod håber jeg da, at der er nogle, der bliver inspireret af det, jeg har sagt.«

Jeg skal til at spørge bilisterne i køen om lov til at køre med om bord. Men her møder jeg, om ikke min egen mistillid til andre, så en generthed. En »jeg kan da sagtens selv betale billetten, nu da jeg er nået så langt«-undskyldning. Det føles anmassende. Jeg læner mig op ad blaffer-Carstens ord om færgedilemmaet, han selv har stået i, men i modsætning til mig også overvundet.

»Det handler om pli og situationsfornemmelse ved en færge. Nogle bilister føler, det er en situation, de ikke kan komme ud af. Når de kører på vejen, kan de lettere selv bestemme.«

Han har garanteret ret. De fleste biler er alligevel også fulde af familier. Det er nok umuligt at få et lift.

Jeg beslutter at stoppe turen her.

Ikke på grund af mistillid affødt af, at mine medmennesker har svigtet. Ikke på grund af et korrupt statsapparat eller politi, der aldrig kommer. Ikke fordi nogle snyder det sociale system eller på grund af utroværdige politikere eller terrortruslen. Min tillid til andre mennesker har klaret det meste af det.

Det var selvtilliden, der manglede.

Dette er den sidste artikel i serien. De to foregående blev bragt 7. og 8. juli.