I denne uge skriver jeg om »first world problems« – dagligdagsproblemer i rige, industrialiserede lande, som indbyggerne i tredjeverdenslande formentlig ville rulle med øjnene over. Og i den forbindelse spurgte jeg en kollega, som nok er den på Berlingskes redaktion, der har samlet flest eksempler på sådanne problemer sammen: »Hvad er dit yndlings – »first world problem«?«.

Svaret faldt prompte: »Åh, jeg kan for eksempel rigtig godt lide, når folk siger: »Arj altså, nu har min rengøringshjælp meldt sig syg, så har jeg ryddet op i huset til ingen verdens nytte.«.«

Og jeg forstår hende godt, for jeg har også altid syntes, at det var lidt sjovt, at folk bruger timer på at rydde op, inden de skal have gjort rent. På den anden side må jeg indrømme, at når jeg nu sidder og ser ud over vores stue, som flyder med alskens efterladenskaber fra både børn og voksne, kan jeg godt forstå, hvis en rengøringskone ville løbe skrigende bort, så snart hun blev lukket inden for døren. Jeg orker bare ikke rigtigt at rydde op for at få gjort rent, så indtil videre klarer vi rengøringen selv.

Men det kan være, at vi snart skal ændre på den situation. For at gøre rent er for de fleste familier noget af det mest enerverende og kedelige, man overhovedet kan foretage sig. Derfor er det egentlig meget naturligt, at mange vælger at få en eller anden form for rengøringshjælp.

De er bare ikke så nemme at finde. Og man kan konstatere, at en god, effektiv, pålidelig og ikke mindst billig rengøringskone M/K bogstavelig talt er blevet guld værd. Har du fået fat i sådan én, tilhører du en særlig klasse, som vi andre blot misundeligt kan betragte.

Ikke sjældent kan man til fester og andre sammenkomster høre folk, der omtaler deres rengøringshjælp (ikke altid, men meget ofte må vi jo nok indrømme, er der tale om sort arbejde) i næsten andægtige vendinger:

»Hun kan godt finde på at tømme opvaskemaskinen.«

»Han gør også rent på indersiden af skabene.«

»Der er ikke noget bedre end at komme hjem, og så skinner gulvene bare.«

Forsøger man så – lidt tøvende – at bryde ind med et: »Nej, hvor lyder det bare godt. Tror du måske jeg kunne få hendes nummer, vi er nemlig på udkig efter en god, effektiv, pålidelig og ikke mindst billig rengøringshjælp?«

Ja, så bliver tonen ofte noget mere tøvende og afmålt: »Altså, nu ved jeg ikke lige, om hun har mulighed for at tage flere kunder – hun er også ret selektiv med, hvem hun gør rent hos. Jeg må hellere spørge hende, og så kan hun ringe til dig, hvis det er.«

I stedet ender man med desperate opslag på Facebook, som man løbende tjekker på iPhonen, mens man skurer lokummer: »Hej, er der nogen, der kender en god og pålidelig rengøringshjælp?«

Ofte kommer der ingen brugbare svar.

I morgen skal det handle om strøm – og mangel på samme.