»At man er så fuld, at man ikke kan sige nej, betyder ikke ja«

Det er i orden med højere straffe, men det er vigtigere at se på politiets behandling af kvinderne, for langt de fleste voldtægter bliver aldrig anmeldt – eller bliver ikke til en sag, lyder det fra advokater og kvindecentre.

Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er på høje tid at give straffe for voldtægt et eftersyn. Sådan lyder meldingen fra de mennesker og centre, der tager sig af kvinder, som har været udsat for voldtægt.

»Det er rigtig relevant,« siger Hanne Nielsen, afdelingssygeplejerske og daglig leder af Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre.

»Vi undrer os over, at strafferammen er på otte-ti år, men at der ofte kommer domme på et-to år ud af det. Det hænger ikke sammen.«

Centerlederen hæfter sig ved, at der ofte bliver udstedt korte straffe eller meget lange straffe.

Den nytiltrådte justitsminister, Søren Pind (V), vil som en af sine første handlinger sikre, at særligt krænkende forbrydelser som voldtægt og grov vold straffes hårdere.

»Man kan tage retfærdighedsdiskussionen i forhold til grov vold og voldtægt. Det er sjældent, at nogen får en straf på over to år for voldtægt. Når man ser på de forhold, som nogle gange omgærder voldtægter, er det alt for lidt. Jeg tror også, den generelle retsfølelse taler for, at vi gør noget ved det,« sagde justitsministeren i går i Berlingske.

Når politikere kræver hårdere straffe - hvad er op og ned?

Den vurdering har ministeren ret i, siger eksperter i miljøet, der hjælper voldtægtsofre.

»Mange kvinder, som er voldtægtsofre i Liva Rehab, fortæller os, at de mødt deres gerningsmand igen i Brugsen eller andre steder,« siger Flora Ghosh, centerchef for Liva Rehab, som støtter kvinder, der har været udsat for voldtægt, misbrug og vold.

»Det er i øvrigt også bemærkelsesværdigt, at kun én ud af fem af disse sager fører til dom. Og at mange enten ikke bliver anmeldt eller fører til en sag,« uddyber Flora Ghosh.

Kulegrave politiets behandling

Hanne Nielsen, leder af Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre, understreger, at straffens længde i voldtægtssager kun er en del af problemet.

»Det er en start, men hele området trænger til at blive løftet. Vi har over de senere år mærket, at samfundsdebatten drejer over mod alle de ting, som man som kvinde bør gøre for ikke at blive voldtaget. Samfundsnormen udvikler sig i retning af, at hvis en kvinde opfører sig indladende, kan fyren måske fralægge sig ansvaret. Nogle gange er en ung kvinde måske så beruset, at hun ikke kan sige nej – men at man er så fuld, at man ikke kan sige nej, betyder ikke ja,« slår Hanne Nielsen fast.

Helle Hald, bistandsadvokat og partner i Sirius-advokater, ser gerne en debat om strafudmålingen og en undersøgelse af, om den er ensartet på tværs af landet.

»Men hvis man vil voldtægtsforbrydelser og grov vold til livs, hjælper det formentlig ikke at give hårdere straffe. Jeg er meget mere interesseret i at se på, hvordan voldtægtss­ofre bliver behandlet i hele retssystemet fra det øjeblik, kvinden henvender sig til politiet. Vi må finde ud af, hvorfor så mange sager bliver droppet,« siger Helle Hald og fortsætter:

»Det vil jeg opfordre ministeren til at se på. Min erfaring er, at ofre for forbrydelser hellere ser, at der sker noget hurtigst muligt – fremfor høje straffe.«

Døm selv: Er straffen hård nok for disse tre voldtægter?

"Langt de fleste voldtægter bliver aldrig anmeldt."

Posted by Berlingske on 14. august 2015