Asylstrøm fra Afrika er svær at stoppe

Udenrigsminister Kristian Jensen vil bruge u-landsmillarder på at forbedre forholdene i Afrika, så befolkningen ikke søger mod Europa. Men selv om det lykkes, kommer effekten først om mange år.

Migranter ankom i april i Messina Havn på Sicilien efter at være blevet reddet. En stor del af Danmarks u-landsbistand skal bruges på at forbedre forholdene i afrikanske lande. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forebyggelse af migration og flygtningestrømme fra Afrika skal være en hovedprioritet i den ny regerings udviklingspolitik. Som omtalt i Berlingske fredag vil udenrigsminister Kristian Jensen (V) bruge en stor del af Danmarks u-landsbistand på at forbedre forholdene i lande som Mali, Burkina Faso og Chad i det såkaldte Sahel-bælte samt på Afrikas Horn og i Nordafrika, så landenes befolkninger bliver dér i stedet for at søge lykken i Danmark og andre steder i Europa.

 

Men bortset fra gruppen af eritreanere og somaliere udgør asylansøgerne fra det afrikanske kontinent kun en beskeden del af de flygtninge og migranter, der banker på Danmarks eller Europas dør.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, Rigspolitiet og Eurostat – EUs statistikkontor.

Syrerne udgør klart den største gruppe, og det vil de formentlig også gøre i de kommende år, da fred i Syrien ikke er lige om hjørnet. Alene sidste år ankom der over 7.000 syriske asylansøgere til Danmark med flygtninge og migranter fra Eritrea og Somalia som den næststørste og tredjestørste gruppe. Samlet set udgjorde de eritreanske og somaliske asylansøgere dog kun under halvdelen af syrerne, og på top ti-listen over de største flygtningegrupper i Danmark fra januar 2012 til første kvartal i år er afghanerne højere placeret end eritreanere og somaliere.

Somalia er svær

Netop disse lande – Eritrea og Somalia – ligger på Afrikas Horn og vil derfor være omfattet af Kristian Jensens bistandsoprustning i dele af Afrika for at bremse strømmen af flygtninge og migranter.

Men Somalia har allerede i en årrække været hovedmodtager af dansk bistand, uden at det har bremset flugten ud af landet. Det hænger blandt andet sammen med, at Somalia er hærget af borgerkrig mellem den islamistiske al-Shabaab-milits og regeringen – støttet militært af en afrikansk styrke fra andre lande i regionen.

I Eritrea, hvor folk ikke flygter på grund af krig, men politisk undertrykkelse, er Danmark slet ikke tilstede med bistandsprojekter. Og spørgsmålet er, om regimet i Eritrea overhovedet er interesseret i et samarbejde med Danmark, og hvordan Kristian Jensen vil forsvare et samarbejde, hvis regimet alligevel accepterer.

Danmark afbrød nemlig et ellers mangeårigt bistandssamarbejde med Eritrea tilbage i 2002 på grund af styrets manglende vilje til at overgå til et demokratisk system og styrets afvisning af dialog med donorerne.

Fra landene i Sahel-ørkenen i den vestlige del af Afrika, som også skal være et prioritetsområde i kampen mod migration, modtog Danmark sidste år kun 14 asylansøgere. Fire fra Niger, fem fra Mali og fem fra Burkina Faso.

Samlet i alle EU-landene blev det dog til lidt over 13.000 asylansøgere fra de tre lande og over 18.000, hvis Ghana tælles med, og som Børnefonden, der i de seneste to årtier har drevet bistandsprojekter i Sahel og Vestafrika, understreger, står den del af Afrika til at blive storeksportør af flygtninge og migranter i de kommende år, hvis der ikke snart sættes ind med udviklingsbistand.

»Vi ved fra FNs seneste befolkningsfremskrivning, at der i 2050 vil være dobbelt så mange mennesker i Afrika. Og det skyldes ikke mindst en høj befolkningstilvækst i netop Sahel og Vestafrika. Læg dertil, at godt halvdelen af befolkningen vil være under 25 år og uden arbejde eller fremtidsudsigter, hvis vi ikke begynder at gøre noget nu,« siger direktør i Børnefonden, Bolette Christensen.

Hun understreger, at det haster med at få skabt udvikling og job og dermed håb på fremtiden i Sahel og Vestafrika.

»For det er ikke noget, man gør over en nat. Det tager lang tid, og oven i alle de andre udfordringer er der nu også klimaforandringer, som man allerede mærker i den her region – blandt andet med tørke,« forklarer Bolette Christensen.

Flygtningestrømme er uforsigelige

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) understreger, at det er svært at forudsige, hvor flygtninge og migranter kommer fra.

»Erfaringen viser, at flygtninge- og migrantbevægelser svinger meget, selv over kort tid. I nogle perioder er der kommet mange fra lande i Afrika, i andre perioder skifter billedet,« påpeger Kristian Jensen i en skriftlig kommentar.

»Set i et længere perspektiv er der dog ingen tvivl om, at flertallet af flygtninge kommer fra lande med langvarige konflikter som Somalia – og mange migranter er fra meget fattige lande, eksempelvis i Sahel. Derfor er vi nødt til at sætte ind med langvarige indsatser til støtte for varig fred og bedre levevilkår,« fastslår udenrigsministeren, der også peger på, at Afrika også tjener som flygtningerute for folk uden for kontinentet.

»Derfor skal vi selvfølgelig også sætte ind langs transitruterne. Det er præcis det, vi gør i Afrika – og det er dét, vi i stort omfang også gør i forhold til blandt andet Syrien og Afghanistan,« lyder det fra Kristian Jensen.