Asylchef: Der sker noget, når danskerne møder flygtningene

Røde Kors har ifølge asylchef Anne la Cour »ekstraordinært travlt« med at håndtere de mange asylansøgere, der ifølge hende bliver taget godt imod rundt omkring i Danmark.

Asylchef Anne la Cour er Røde Kors’ ansigt udadtil. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikerne taler om dem, medierne skriver om dem, og Anna la Cour arbejder med dem.Hun er asylchef i Røde Kors, og sammen med Udlændingestyrelsen er det hendes og Røde Kors’ opgave at sikre, at der bliver taget hånd om de mange flygtninge fra ikke mindst Syrien, der i år har fundet vej til Danmark og søgt asyl.

 

Røde Kors driver flere asylcentre rundt omkring i landet, ligesom organisationen står for driften af Center Sandholm, som alle nye flygtninge må en tur forbi, når de søger asyl i Danmark.

Røde Kors-ånden

Flygtningestrømmen er for alvor taget til i løbet af sommeren. I årets første otte måneder er der blevet registret cirka 7.900 asylansøgere. Midt i det hele står Anne la Cour og er som asylchef blevet et slags ansigt udadtil for Røde Kors og må jævnligt på TV og i medierne for at forklare, hvordan det går med de mange flygtninge.

Hun kalder situationen for »meget speciel«.

»Der er »ekstraordinært travlt,« siger hun og taler også om en »særlig Røde Kors-ånd«, hvor »alle yder en ekstra indsats«:

»Vores fokus er, at asylansøgeren skal have det så godt som muligt trods den vanskelige situation.«

Derfor handler det »i første omgang« om at få »noget ro på«, når asylansøgerne ankommer til Center Sandholm. Derefter handler det om »få skabt et indhold i deres hverdag«, mens de venter på, at deres sag bliver behandlet. Anne la Cour anerkender, at det, som situationen er i dag, er svært at finde husly til de mange flygtninge, når de skal videre fra Center Sandholm. Nogle ender i Røde Kors’ andre asylcentre, andre bliver placeret i midlertidige løsninger som campinghytter og hotelværelser.

»De bliver flyttet mere, end godt er. Men de tager det fantastisk. De er taknemmelige for den hjælp, de får,« fortæller hun:

»Det er overvældende at se, hvor godt der bliver taget imod dem lokalt. Når der åbner et nyt sted, kommer naboerne med blomster, tøj og chokolade og tilbyder aktiviteter. Forleden var der borgermøde på Samsø, hvor de skal tage imod 200 asylansøgere, og der var stort set kun velvilje. I det hele taget er velviljen stor.«

Mødet med flygtninge

Anne la Cour ved, hvad hun taler. Hun har i nu fire år været asylchef i Røde Kors, og inden da arbejdede hun i 25 år med asyl og integration i Dansk Flygtningehjælp.

»Selvfølgelig er der også kritiske røster. Men der sker altså noget, når først danskerne møder flygtningene. Så ændrer tingene sig,« siger hun.

Anne la Cour sammenligner den aktuelle situation med situationen tilbage i 1990erne, da flere tusinde bosniske flygtninge fik asyl i Danmark. Dem tog danskerne også godt imod, fortæller hun.

»Når vi oplever, at dem, der kommer hertil, er de samme som dem, vi ser i TV, der flygter fra Syrien og IS eller risikerer livet i synkefærdige både over Middelhavet, så kan vi godt se, de har brug for hjælp,« siger hun.

55-årige Anne la Cour er først uddannet som socialrådgiver, siden som jurist. Som jurist er hun »meget optaget af flygtninges rettigheder«. Hun »bliver harm, hvis deres rettigheder bliver krænket«.Gør de da det her i Danmark?

»Vi har underskrevet de rigtige konventioner, og i vores asylprocedurer er der indskrevet mange rettigheder for asylansøgerne,« forklarer hun.

Ifølge Anne la Cour arbejder en organisation som Røde Kors i en politisk virkelighed. Men som en humanitær organisation forholder Røde Kors sig ikke til partipolitik, understreger hun.Men kan du som asylchef undgå at forholde dig til de mange udmeldinger på det seneste om bl.a. familiesammenføring?»Det er klart, at det skaber uro på asylcentrene. Udmeldingerne er jo netop udmeldinger. De er endnu ikke fulgt op af konkrete lovforslag, så asylansøgerne ved ikke, hvad det ender med,« siger hun.

Farefulde flugtruter

Asylchefen er dog bekymret for, hvad det kan komme til at betyde, hvis regeringen får gennemført et ønske om, at asylansøgere som dem fra Syrien først skal kunne få familiesammenføring efter et år i stedet for som i dag, hvor de kan søge om sammenføring, så snart de har fået opholdstilladelse. Hun frygter, at kvinder og børn vil begynde at begive sig ud på farefulde flugtruter væk fra krigen i Syrien for at komme op til deres pårørende i Danmark og søge asyl.

»Det er mere sikkert, hvis de kommer hertil på regulær vis, som det sker med familiesammenføring,« siger hun.Føler du dig aldrig magtesløs. Flygtningestrømmen verden over bliver jo bare ved og ved?»Nej, jeg trives godt med at bidrage til de løsninger, Danmark kommer med i forhold til den enorme opgave, verden står over for i forhold til flygtninge,« siger hun.