Asylansøgere i Stefanskirken skal være ude tirsdag

De skal begynde at spise igen eller være ude af kirken senest tirsdag middag. Sådan lyder beskeden fra Stefanskirkens menighedsråd til de sultestrejkende asylansøgere, der har fået lov til at blive nogle ekstra dage. I første omgang var det aftalt, at de fik frist til lørdag aften.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De 11 asylansøgere, der har sultestrejket i Stefanskirken siden onsdag, har bedt om at få lov at være i kirken indtil tirsdag. Det har menighedsrådet givet lov til, selv om det i første omgang havde lavet en aftale med iranerne om, at de enten skulle begynde at spise igen eller forlade kirken lørdag klokken 18.

Det fortæller talsmand for Stefanskirken Niels Nymann Eriksen.

- De ville gerne have udsættelse indtil tirsdag middag, og det er vi gået med til. Men vi benytter tiden til at gøre, hvad vi kan for at få dem til at standse sultestrejken, siger han og forklarer, at de er velkomne i kirken - bare ikke, hvis de fortsat undlader at spise.

- Vi synes, at sultestrejke er en argumentationsform, der ikke hører hjemme i et kirkerum. Når man sultestrejker, bringer man sin egen død i spil som et middel til at fremme sit synspunkt, og det, mener vi ikke, er en måde at argumentere på, som hører hjemme i et kirkerum, siger han.

De afviste asylansøgere har dog ikke planer om at gå til bordet, og derfor må de forlade Guds hus på Nørrebro.

- Det er deres valg, at de sultestrejker, men vi er i menighedsrådet enige om, at det ikke er en god idé, siger Niels Nymann Eriksen.

Iranerne bør i stedet med hjælp have magthaverne i tale og viderefortælle deres historier, mener han. Menighedsrådet i Stefanskirken har forsøgt at samarbejde med Flygtningehjælpen om at få klarhed over sagerne, men fordi asylansøgerne nægter at give kirkens folk indblik i deres sager, står menighedsrådet kun tilbage med de sultestrejkendes egne forklaringer.

Derfor er det svært at komme til at hjælpe dem, understreger han.

- Lige nu kan vi kun fokusere på det humanitære spørgsmål, altså vise dem støtte og forståelse. Det er også derfor, vi har givet dem udsættelse, forklarer han.